Twitter har man indtil videre brugt til at skabe interesse for større historier via korte headlines. Og på Facebook har man to grupper – en lukket og en åben. Den lukkede er for nuværende og tidligere ansatte og bruges til at holde kontakten med hinanden og til fx at dele fotos fra julefrokosten og lignende. Den skal man godkendes for at blive en del af. Den anden gruppe er en almindelig åben en af slagsen, som alle og enhver kan blive medlem af. Den har man brugt til fx at søge journalistiske medarbejdere og praktikanter og til at fortælle om særlige begivenheder og arrangementer.

 

”Det hele har foreløbig været lidt på forsøgsbasis. Derfor har vi endnu ikke givet ansvaret for at vedligeholde vores aktiviteter på de sociale netværk til en bestemt person. Og vi har heller ikke markedsført dem på nogen måde. Men planen er, at vi her i efteråret skal have sat det hele i system, så en enkelt medarbejder får ansvar for at vedligeholde grupperne på Facebook, samtidig med at vi får fastlagt nogle retningslinjer for, hvordan vi skal bruge det,” fortæller Mette Rosendahl, vicedirektør i Altinget.dk.

 

Altingets åbne Facebook-gruppe blev dannet i januar 2009 og har i dag 120 fans. Undervejs har der været seks updates. En af de overvejelser man lige nu gør sig, er, om den skal bruges til hver dag at vise overskrifterne fra Altingets politiske nyhedsbrev – eller om man skal holde sig til særlige statements.

 

Hvad Twitter angår, er Mette Rosendahl mere usikker på, om det har nogen fremtid hos Altinget.dk. Helt konkret har man siden oprettelsen af kontoen denne sommer haft ti indlæg og fået 33 followers.

 

”Spørgsmålet er, om Twitter er værd at bruge mere tid på, så længe der er så få danskere, der bruger det. Foreløbig har vi ikke mærket nogen efterspørgsel efter det blandt vores målgrupper. Men vi holder meget øje med, hvad der sker,” siger hun.