Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende |
Relaterede artiklerDigitale medier i frontsom Bording-vinder
For første gang bliver det et digitalt medie, der vinder Anders Bordings Mediepris. Af 25 indstillede – hovedsageligt printmedier – har Bording-komiteen nomineret tre digitale
Af Karin Kaas
Tre digitale kæmper om Anders Bordings Mediepris i år. Ud af 25 indstillinger – hovedparten trykte blade – har Bording-komiteen nomineret altinget.dk, videnskab.dk og Ugebrevet A4, hvor det sidste både udkommer digitalt og på print men fødes digitalt. Det er første gang, Medieprisen gives til et digitalt medie. Og heller ikke dengang der kun var én Anders Bording Pris mod nu både en journalist- og en mediepris, stod der digitale medier øverst på vinderskamlen.
”Det er måske ikke tilfældigt, at vi har nomineret tre digitale medier,” siger medlem af Anders Bording-komiteen Anne-Marie Dohm, der til daglig er rektor på Danmarks Journalisthøjskole.
Det skal ikke forstås sådan, at komiteen bevidst er gået efter digitale medier, understreger hun.
”Vi har nomineret de medier, der lever op til kriterierne for at få medieprisen. Men de, som tænker i digitale medier, er måske også netop dem, der tænker i, hvordan man kan udvikler ikke alene mediet men også journalistikken. Der ligger en stor udviklingskraft og et stort udviklingspotentiale hos de digitale medier,” siger Anne-Marie Dohm.
Anne-Marie Dohm mener dog ikke, at nomineringen af tre digitale medier kan taget som udtryk for, at de trykte medier sakker bagud i forhold til nytænkning af journalistikken. Tværtimod understreger hun, at niveauet generelt var højt hos de indstillede medier.
Højt ambitionsniveau
”Vi stod i den lyksalige situation, at vi har gennemgået en hel flyttekasse fyldt med rigtig interessante medier, som i nogen grad gør den megen snak om krise i danske medier til skamme. Der udvikles rigtig meget god journalistik og ambitionsniveauer er højt. Så der vil ikke være belæg for at sige, at de trykte medier sakker bagud,” siger Anne-Marie Dohm, der er af den overbevisning, at der ligger bevidste valg bag udgivelsesformen.
”Vi er i en kategori af medier, der kender deres målgruppe bedre end de fleste medier gør. Derfor tages der meget bevidste valg omkring print eller digitalt. Så nomineringen af tre digitale medier er ikke ensbetydende med stilstand hos de trykte men nærmere, at netop de tre medier har en form for udviklingskraft, der ikke bare har fået dem til at kaste sig over det digitale format, men også lagt et højt ambitionsniveau”.
Anders Bordings Mediepris gives til det specialmedie, der på en iøjnefaldende måde har bidraget til højnelse af specialmedierne omdømme
Bording-Priserne uddeles 11. juni på Københavns Rådhus. Udover Medieprisen gives der også en Anders Bording Journalistpris og tre specialpriser – en fotopris, en pris til digitale medier og en pris for grafisk design.
Kriterierne for de forskellige priser er: Anders Bordings Journalistpris til en journalist eller et team for en redaktionel indsats. Anders Bordings Mediepris til et specialmedie, der på en iøjenfaldende måde har bidraget til højnelse af specialmediernes omdømme. Fotoprisen for et billede, en billedreportage eller en illustration, der udmærker sig i faglig kvalitet og/eller nyskabelse. Prisen for digitale medier til et medie, som på nyskabende måde har udviklet indhold, tjenester og interaktivitet i digitale medier Prisen for grafisk design til et medie, som har udviklet/omlagt det grafiske design. Den kan også gives for en speciel eller nyskabende forside.
Onsdag d. 26. maj 2010
|
||