Der er siden kommet et væld af readere til fra firmaer som eksempelvis Barnes and Noble, Sony og mindre kendte firmaer som iRex, Onyx og BeBook.

Hvad der ofte glemmes i begejstringen over de nye gadgets er imidlertid, at de først og sidst er udviklet med henblik på at læse de elektroniske såkaldte e-bøger - ikke blade, tidsskrifter, aviser og andre lignende udgivelser.

 

E-readerne er optimeret til at vise bogsider så de ligner siderne i en gængs papirbog mest muligt. Readernes skærme benytter typisk en særlig såkaldt eInk-teknologi, der er udviklet med henblik på især at kunne gengive bog-typografi læsevenligt. Og skærmene har tillige et format, som er tillempet de mest almindelige bogformater.

 

eBook readerne er dermed ikke skabt til eksempelvis at vise billederne i blade og tidsskrifter optimalt og i første omgang heller ikke til at håndtere siderne i de noget større blade og tidsskrifter fornuftigt.

 

E-readerne lider desuden stadig under en oplagt svaghed, som skyldes data-formater. Der findes således et væld af forskellige data-formater for e-bøger og de forskellige readere læser hver især typisk kun enkelte af formaterne.

 

Der findes ganske enkelt endnu ikke én fælles og åben standard omkring dataformatet for indhold til e-readere. Det tætteste man i dag kan komme en form for standard e-bogs-format er Adobes aldrende PDF.

 

Amazon har udviklet sin Kindle-reader primært for at sælge egne e-bøger i sit eget ".azw" format, og Kindle læser kun få andre formater. Siden har boghandlerkæden Barnes & Noble fulgt op med sin reader Nook, som ganske vist læser flere e-bogsformater end Kindle, men langtfra alle - og andre leverandører af readere sværger til helt andre formater.

 

Trods forsøg fra eksempelvis Amazon, Barnes and Noble og Google har ingen endnu formået at sætte sig rigtig tungt på digitalt indhold, når det gælder bøger og andre trykte medier på samme vis som Apple har gjort det med digital musik via sin iTunes-tjeneste.

 

På det seneste er forvirringen øget betydeligt. Det skyldes lanceringen af de såkaldte tablet-computere, hvor især Apple har haft stor medie-bevågenhed omkring sin nye iPad. Et væld af tablet-computere fra andre computer-producenter som eksempelvis HP og Dell vil skylle ind over markedet de næste måneder.

 

Tablet-computerne kan nemlig typisk også bruges som eBook-readere ved siden af de mange andre funktioner, som de nye små håndholdte computere har. Desuden har tabletterne typisk større skærme end e-readerne.

 

Og prissætningen af iPad og de andre tablet-computere kan tyde på, at de dedikerede eBook readere går en svær fremtid i møde i konkurrencen med de mere bredspektrede tabletter, som kan håndtere flere typer af elektroniske medier fornuftigt.

 

Eksempelvis har den norske mediekoncern Schibsted netop erklæret at man er interesseret i iPad som en mulig platform for elektroniske udgivelser.

 

Der er således god grund til at tænke sig grundigt om, inden man foretager store investeringer i eBook-readere. Det teknologiske slagsmål omkring dem er langtfra slut endnu, og de dedikerede eBook Readere kan stadig komme til at vise sig at være en parentes i udviklingen mod den digitale konvergens af de trykte medier.