Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Relaterede artikler
Et års hårdt arbejde
belønnet med Bording-pris
Cavling-prisen fik de ikke – selv om de var indstillet. Men i fredags fik Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen fra Fagbladet 3F Bording-prisen, som er specialmediernes helt egen Cavling… Og det er de pavestolte af. Alligevel mener de, at Journalistforbundet på flere måder ignorerer den meget store gruppe af medlemmer, det faktisk har på specialmediernes redaktioner
Af Berit Andersen
De glade vindere - Kristian Jensen og Asger Havstein Eriksen, flankeret af LIsbeth Knudsen og Kristian Lund
Men der er forskel. Og for den tidligere dagbladsjournalist er den tydelig.
”Det er helt sikkert meget ærefuldt og fantastisk at vinde en Bording-pris. Men vi er altså rigtig mange medlemmer af Dansk Journalistforbund, som ikke sidder på et dagblad, men et fagblad eller et andet specialmedie og laver masser af historier, der er både spændende, dybdeborende og afslørende og bliver citeret vidt og bredt – uden at vi får ret megen respons fra vores eget forbund. Det er som om, vi ikke er fine nok. Cavling-komiteens udsyn ser ud til at være begrænset til DR, TV2, Berlingske og de andre store mediehuse. Jeg synes, de mangler respekt for os andre”, siger Kristian Jessen.
For tre år siden fik han Kristian Dahls Mindelegat, da han udgjorde gravergruppen på BT og sikrede avisen adskillige forsidehistorier. Desuden har han før været nomineret både til Bording-prisen og Cavling-prisen i flere omgange, lige som hans med-prisvinder, Asger Havstein Eriksen, også tidligere har vundet en Anders Bording-plakette. Og deres fælles historier om kviksølv-skandalen på Grindstedværket, der nu har taget Bording-prisen, blev også indstillet til Cavling-komiteen - men altså ikke nomineret.
Gylden fremtid
Men er fagbladsjournalisterne ugleset, har de til gengæld tiden med sig, mener Kristian Jessen, der spår en gylden fremtid for specialmediernes journalistik. Den kommer til at ske på bekostning af kollegerne på dagbladene, hvor den økonomiske krise har ramt de store nyhedsmedier hårdt og ikke kan undgå at gå ud over journalistikken.
”Mange skærer ned. Også på antallet af journalister. Og det giver specialmedierne en gylden mulighed for at slå igennem. Jeg tror, vi vil komme til at levere endnu flere historier til de daglige medier, end vi allerede gør. Og det vil være fuldt fortjent. For der bliver produceret journalistik på et meget højt niveau i fagpressen”, siger Kristian Jessen.
På sigt håber han, at det vil ændre billedet af det at være ansat på et specialmedie. For som han ser det, trives i dag en lang række fordomme om ikke mindst fagbladene.
”Bare fordi vi arbejder i et fagforbund tror de, at vi er pampere – og socialister. Det er tankegangen mange steder. Og den tror jeg også spiller en rolle for Cavling-komiteen. Jeg synes, de snobber opad. Ligesom resten af Journalistforbundet og vores fagblad Journalisten. Her er der også alt for lidt fokus på specialmedierne. Og når det sker, er det ofte negativt ladede historier, der kommer ud af det”, siger Kristian Jessen.
Når det er sagt, erkender han selv at have lidt af præcis samme fordomme om specialmedierne, mens han arbejdede i dagspressen.
”Da jeg blev tilbudt et job her i 3F, havde jeg da også mine forbehold. Men jeg vil skynde mig at sige, at de er totalt gjort til skamme. For eksempel troede jeg, at man som dagbladsjournalist havde den ultimative frihed. Men det passer ikke. Selvfølgelig er der ting, man ikke kan skrive på et fagblad, men det er der altså også på dagbladene og i de øvrige mediehuse. Jeg oplever ikke flere begrænsninger i fagpressen, end jeg gjorde som dagbladsjournalist. Og jeg synes, at alle de fornemme historier bag de mange indstillinger til Bordings journalistpriser taler deres eget sprog. Måske er de ikke til en Cavling alle sammen. Men det er i hvert fald journalistik af høj karat”, siger Kristian Jessen.
Selv har han og kollegaen Asger Havstein Eriksen brugt et år på historien om kviksølv-skandalen. Meget af arbejdet med den har skullet foregå i fritiden, eftersom de begge har haft deres faste gruppe på Fagbladet at passe samtidig. Da sagen for alvor begyndte at rulle, blev de dog bevilget to måneders fri fra deres normale opgaver for at kunne koncentrere sig om den. Og den tid blev brugt på at køre landet tyndt for i god, gammeldags journalistisk forstand at banke på dør efter dør for at finde de mennesker, som det hele handlede om.
Det lykkedes – og blev til mange timelange samtaler med de overlevende ofre for arbejdet med kviksølv på Grindsted-værket. Noget, der for alvor fik historien til at krybe under huden på de to garvede journalister. Derfor har de stadig tæt kontakt med ofrene, og slipper dem heller ikke – i hvert fald ikke før de alle har fået den erstatning, som politikerne, med udgangspunkt i Fagbladets historier, nu endelig har vedtaget, at de er berettiget til.
”Vi har udnyttet alle de muligheder vi har, netop fordi vi arbejder på et specialmedie. Det er en forrygende måde at lave journalistik på, som giver fantastiske resultater – til gavn både for medlemmerne og journalistikken”, siger Kristian Jessen.
Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen fik Anders Bording Journalistprisen 2009 for deres kulegravning af kviksølv-skandalen i Grindsted. Det blev til en artikel-serie om, hvordan arbejderne på Grindstedværket i 1960’erne og 1970’erne blev forgiftet af kviksølv – uden at hverken ledelse eller myndigheder greb ind og stoppede den livsfarlige produktion.
Historien tog sin begyndelse, da journalisterne faldt over en passus i bladet Arbejdsmiljø. Her, som i andre medier, gik diskussionen om, hvordan miljøet havde taget skade … og i en bisætning stod der noget med, at man måtte undre sig over, hvor mange mennesker, der mon havde arbejdet med dette farlige stof og rent faktisk haft det i hænderne. Det fik redaktionen til at tale om, hvordan man skulle gribe sagen an set med de tidligere medarbejderes øjne. Og det blev starten på en møjsommelig indsats for at finde frem til de mennesker, det handlede om – i den udstrækning de stadig levede. Modstand var der nok af undervejs. Blandt andet fik journalisterne afslag på aktindsigt. Men stædigheden og vedholdenheden gav bonus til sidst, da man på loftet over landsarkivet i Viborg kunne hive en gammel kasse ned, som viste sig at indeholde en guldgrube af informationer og navne. Derfra gik det stærkt med at kontakte en skare af mennesker, som ingen længere har tal på, men som førte til en lang række artikler om skandalens ofre og de konsekvenser, den fik for dem. Artiklerne vakte så stor opsigt, at politikerne for nylig vedtog en erstatning til ofrene på 25 millioner kroner. En erstatning, som nu afventer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, før den kan udbetales.
Kviksølvskandalen fra Grindsted er hele vejen igennem blevet afdækket og præsenteret på flere medieplatforme og bl.a. også i et samarbejde med DR, lige som der hører en fyldig dokumentation på nettet med til arbejdet.
Historien tog sin begyndelse, da journalisterne faldt over en passus i bladet Arbejdsmiljø. Her, som i andre medier, gik diskussionen om, hvordan miljøet havde taget skade … og i en bisætning stod der noget med, at man måtte undre sig over, hvor mange mennesker, der mon havde arbejdet med dette farlige stof og rent faktisk haft det i hænderne. Det fik redaktionen til at tale om, hvordan man skulle gribe sagen an set med de tidligere medarbejderes øjne. Og det blev starten på en møjsommelig indsats for at finde frem til de mennesker, det handlede om – i den udstrækning de stadig levede. Modstand var der nok af undervejs. Blandt andet fik journalisterne afslag på aktindsigt. Men stædigheden og vedholdenheden gav bonus til sidst, da man på loftet over landsarkivet i Viborg kunne hive en gammel kasse ned, som viste sig at indeholde en guldgrube af informationer og navne. Derfra gik det stærkt med at kontakte en skare af mennesker, som ingen længere har tal på, men som førte til en lang række artikler om skandalens ofre og de konsekvenser, den fik for dem. Artiklerne vakte så stor opsigt, at politikerne for nylig vedtog en erstatning til ofrene på 25 millioner kroner. En erstatning, som nu afventer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, før den kan udbetales.
Kviksølvskandalen fra Grindsted er hele vejen igennem blevet afdækket og præsenteret på flere medieplatforme og bl.a. også i et samarbejde med DR, lige som der hører en fyldig dokumentation på nettet med til arbejdet.
Tirsdag d. 16. juni 2009
Redaktionen beklager de to
Redaktionen beklager de to fejl, der har sneget sig ind i artiklen. De er nu rettet.
Jeg er netop blevet gjort
Jeg er netop blevet gjort opmærksom på ovenstående artikel.
Desværre er den behæftet en masse fejl. Jeg har aldrig vundet Cavling prisen. Men har modtaget Kristian Dahls mindelegat, som jeg også fortalte journalisten.
Mht nominereingen, så aner jeg ikke, hvor det kommer fra. Kviksølvsagen blev INDSTILLET....Ikke nomineret.
Mvh
Kristian Jessen
Cavling-indstilling - ikke-nominering
Der er forskel på at være indstillet til en Cavling-pris og at være nomineret. Alle kan indstille kandidater til Cavling, hvilket Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen også helt fortjent var i 2008 for deres fremragende historie om kviksølvofrene. Men de var altså ikke blandt de fem nominerede til prisen - selvom de kunne have fortjent det:
http://www.journalistforbundet.dk/sw81400.asp
mvh
Carsten Jørgensen