Den åbenlyse mulighed for genbrug er en bi-gevinst ved at omlægge det trykte blad til et digitalt, fortæller journalist Liv Alfast Kretzschmer, der er redaktør af Dansk Magisterforenings nye digitale blad til studerende DMstud.

 

Men det er ikke det, der er baggrunden for, at Magisterforeningen som første faglige organisation har kastet sig over at lave et digitalt magasin. Der ligger heller ikke skumle overvejelser om at skaffe flere unge medlemmer til fagforeningen bag initiativet. Det handler ganske enkelt om redaktionens og de studerendes lyst til at prøve noget nyt og sjovt.

 

”Det tiltalte os at prøve noget hele nyt,” siger Liv Kretzschmer, der samtidig erkender, at det var lidt af et sats at være pioner på en udgivelsesform, som mest af alt er prøvet af i reklamesammenhænge eller i kommercielle medier. Men tilbagemeldingerne på det første blad er meget positive, og redaktionen har ikke mindst opnået det, der aldrig rigtig er lykkedes med det trykte magasin, nemlig at få læserne til at deltage aktivt.

 

”Det har altid været meningen, at DMStud. skulle være de studerendes blad. Og vi har altid opfordret til, at de studerende selv skrev til det. Det har vi bare ikke haft det store held med. Med det digitale blad er vejen meget kortere til at reagere, og indtil videre ser det ud til at virke. Vi har fået rigtig mange reaktioner – både ved at læserne har deltaget i afstemninger, men også ved, at rigtig mange har skrevet kommentarer,” siger hun.

 

Det var selvfølgelig heller ikke mere af et sats end at onlineudgivelsen af DMStud opfylder den helt basale betingelse for en digital udgivelse, nemlig at modtagerne rent faktisk også kan modtage det digitale format. Det kan de studerende, der i forvejen er på nettet konstant. Og Liv Kretzschmer fortæller, at tilbagemeldingerne viser, at de studerende netop er glade for, at bladet er tilgængeligt, når de har lyst til at læse det.

 

Det er det trykte selvfølgelig også i en eller anden forstand. Men de studerende er ikke anderledes end alle andre læsere: Når først det trykte blad er lagt over i bunken ”læs senere” er det ude af bevidstheden, hvor det digitale kun er et klik væk.

 

De fleste af studentermedlemmerne af Dansk Magisterforening er på uddannelsens sidste halvdel, det vil sige, at de enten er i gang med specialet eller tæt på det. Det vil igen sige, at det stof, der er relevant for dem til forveksling ligner det, der også var relevant sidste år. Det handler om overgangen til arbejdsmarkedet, hvordan man forbereder sig på karrieren eller kommer godt igennem specialet. Og netop derfor ser Liv Kretzschmer det som en en stor gevinst, at det digitale medie nærmest inviterer til genbrug. Og hun regner med, at foreningen efterhånden får opbygget en god base med videoer om de forskellige emner, der er interessante for de unge medlemmer.

 

Der er mange andre fordele, ved det digitale format. Ikke mindst er det fleksibelt både hvad angår udgivelsesfrekvens og sidetal, fortæller redaktøren. Det trykte blad kom fast med 16 sider, hvor det digitale bare skal gå op med to. Og frekvensen kan let tilpasses aktuelle begivenheder, når der ikke står et trykkeri i den anden ende.

 

Men det har også sine begrænsninger i stofvalget. Eller rettere, det kræver, at man som ordjournalist tænker i helt nye baner.

 

”Det har været lidt af en udfordring. Jeg er ikke uddannet i billede og lyd, og der er ingen tvivl om, at vi skal tænke meget mere i, hvordan vi laver vores historier. Jeg tror godt, vi rent emnemæssigt kan lave de samme, men tilgangen skal være en hele anden,” siger Liv Kretzschmer.

 

Hun fortæller, at hun, da hun skulle i gang med det første digitale nummer, som sædvanligt tog fat i den lange ídeliste, hun har liggende, men bare måtte erkende, at der skulle tænkes helt anderledes i forhold til den skrevne historie. Der skal være billeder i historierne, og de skal frem for alt kunne fortælles forholdsvis kort. For lange tekster går altså ikke i et digitalt blad.  

 

Hun har deltaget i et tredages kursus på Update i, hvordan man laver video til nettet, og så ellers bare kastet sig ud i projektet, og efter undertegnedes mening sluppet mere end heldigt fra det. Se her og døm selv.