I oplægget – Medierne i det nye årtusinde – slår partiets mediepolitiske ordfører Ellen Trane Nørby fast, at den fremtidige støtte skal være platformuafhængig, ligesom det heller ikke skal være afgørende, om et medie udkommer hver dag eller med andre udgivelsesfrekvenser. Dermed kan en række redaktører, vi har talt med, sagtens se deres egne medier få plads ved bordet.

 

Der er da også knaster i forhold til specialmedierne. Venstre afviser således at støtte medier, der henvender sig til snævre målgrupper. Hvor snævre fremgår ikke af udspillet, men Venstre vil, som det udtrykkes ”skelne skarpt mellem de publicistiske medier og de mange, der lever af glitter, glamour og mode. Det er og bliver ikke en offentlig opgave at støtte bil- eller livsstilsmagasiner, og så er det sådan set ligegyldigt om magasinet udkommer selvstændigt eller er lagt ind i en avis”.

 

Den sidste sætning gør måske udsagnet mere spiseligt for specialmedierne, for så skal de da ikke konkurrere med de mange magasiner, som dagbladene bruger nogle af deres offentlige støttekroner til at producere.

 

”Et spændende udspil”, kalder chefredaktør Henrik Lisberg, Landbrugsavisen medieudspillet. Han hæfter sig især ved, at det åbner for en debat af, hvad og hvad ikke, der er støtteberettiget.

 

”Det er tiltalende, at man vil tage den diskussion og dermed gøre op med den antikverede støttetildeling, vi har i dag, hvor man støtter alt, der kommer en gang om dagen, mens alt, der ikke gør det, ikke kan få støtte. Det er fornuftigt at ændre mediestøtten til en slags kulturstøtte frem for en støtte til at bringe portoen ned. Distributionsformen bliver jo mindre og mindre relevant,” siger Henrik Lisberg.

 

Han mener, at specialmedierne har gode muligheder for – men også en stor opgave i – at gøre rede for, at de faglige blade på den baggrund har en plads ved støttebordet. Herunder at få en dialog om, hvad snævre målgrupper er for en størrelse. Ellen Trane Nørby har således specifikt nævnt Computerworld som et blad, der efter hendes mening burde kunne støttes, så når hun samtidig siger, at snævre medier ikke skal have, har han svært ved at se logikken.

 

”De faglige medier er helt centrale for den politiske og samfundsmæssige debat. Men jeg mener egentlig, at Venstre leverer noget, som vi i branchen kan udnytte på en fornuftig måde, ved overhovedet at åbne for debatten om, at det ikke kun er dagblade, der er støtteberettigede,” siger Henrik Lisberg.

 

Administrerende direktør hos IDG Danmark, Søren Queitsch er fuld af lovord – og en god portion overraskelse - over udspillet fra Venstre.
 

”På de overordnede linjer er det enormt interessant. Jeg tager hatten af for, at det så fremsynet arbejder med at gøre støtten uafhængig af platform. Det havde jeg ikke regnet med at se fra Venstre.

 
Det er både fantastisk og helt rigtigt. Den gode journalistik og vores fremtid som udgivere er ikke afhængig af, hvilken platform, vi udkommer på. Jo mere der tænkes ind i fremtiden desto bedre. Den mediestøtte, vi har i dag, er i den grad bagudskuende.

 
Der er da også elementer, hvor jeg tænker mit. Men de overskygges af udspillets tanker om at gøre mediestøtten uafhængig af platform,” siger Søren Queitsch.

 

Der er også mest positive meldinger fra direktør Rasmus Nielsen, Altinget.dk – i øvrigt et andet af de medier, som Ellen Trane Nørby har nævnt som et eksempel på et støtteegnet produkt, men som i dag falder udenfor mulighederne, fordi det udelukkende kommer digitalt.

 

”Det er positive og interessante meldinger, der viser, at Venstres medieordfører har blik for vores behov og for de uligheder, vi bliver udsat for i dag. Især synes jeg det er en lidt overraskende melding, at Ellen Trane Nørby mener, at e-aviser skal omfattes af dagbladenes nulmoms,” siger han.

 

Men, understreger han, det forudsætter naturligvis, at hun ikke bare mener dagbladenes forsøg med e-readers, men også egentlige netaviser om Altingets. Og han er skeptisk i forhold til, om det overhovedet kan lade sig gøre i forhold til eu-reglerne at inddrage nye medier i nulmoms-ordningen.

 

”Men den politiske vilje til at skabe platformuafhængighed er positiv. Hvordan det så rent teknisk kan lade sig gøre, må en nærmere undersøgelse vise,” siger Rasmus Nielsen.

 

Hos Danske Specialmedier hæfter direktør Christian Kierkegaard sig ved det positive i, at Venstre ser mediepolitikken i en helhed. Den helhedsbetragtning vil han sætte stor pris på, også slår igennem, når regeringen kommer med sit mediepolitiske oplæg. Tidligere kulturminister Carina Christensen har nemlig bebudet, at regeringen i første omgang kun kommer med et oplæg om elektroniske medier og vil forhandle det for sig, og først senere komme med et udspil om trykte medier.

 

Når det er sagt, finder Danske Specialmedier, det særdeles positivt, at Venstre vil ligestille netmedier og e-magasiner momsmæssigt og at partiet vil afsætte midler til undersøgende journalistik.

 

”Der er både i forhold til værditest af DRs nye tjenester og i de øvrige forslag fra Venstre gode takter, som også vil skabe bedre vilkår for de selvstændige netmedier”, siger Kierkegaard.

 

Men alt er ikke lyserødt set fra hans stol.

 

”Danske Specialmedier er enig med Venstre i, at det er afgørende, at medier, der producerer original journalistik, skal støttes. Det er derfor uforståeligt, at Venstre ikke vil yde støtte til specialmedier, der kun retter sig mod afgrænsede målgrupper. Netop disse medier producerer meget indhold med original journalistik, som gennem den journalistiske fødekæde breder sig til de øvrige medier. Hvis dette første led i fødekæden ikke får næring, bliver indholdet i danske medier fattigere,” siger han.

 

Han understreger, at foreningen støtter, at der sættes et arbejde i gang i forhold til at sikre udbredelse af e-readers, men advare imod at tro, at e-readers for alle typer af blade og magasiner kan erstatte det trykte produkt.

 

I modsætning til specialmediernes forening er Henrik Lisberg ikke så afvisende overfor at de kommende medieforhandlinger i første omgang koncentrerer sig om de elektroniske medier. ”Lad dem bare få placeringen af DAP-kanalerne på plads først”.

 

”Jeg synes faktisk, det vil være en god ide, at man skiller de trykte medier fra de elektroniske, hvis det betyder, at vi kan få sat gang i en ordentlig debat om, hvad der er samfundsrelevante medier og dermed støtteberettigede. Jeg kan godt frygte, at resultatet bliver konserverende, hvis vi skal have en fælles løsning her og nu,” siger chefen for Landbrugets medier.

 

Rasmus Nielsen, der også er næstformand i Danske Specialmedier, ligger mere på linje med foreningens direktør.

 

”Det er ikke så enkelt at dele forhandlingerne op. Tingene smelter jo sammen, hvad oplægget fra Venstre ganske tydeligt viser,” siger Rasmus Nielsen.

 

Vandene skilles også, når det handler om den pulje til undersøgende journalistik (der er nævnt årlige fem mio. kroner), som Venstre vil afsætte. Hverken Rasmus Nielsen eller Henrik Lisberg har den store fidus til det punkt.

 

”Jeg synes, det er noget underligt noget. Den graverjournalistik, som virkelig flytter noget er den, der kommer i forlængelse af, at man faktisk følger med på sit område og dermed får fat på de interessante historier undervejs,” siger Henrik Lisberg.

 

Rasmus Nielsen er heller ikke umiddelbart begejstret, men siger dog, at tanken om at støtte den dybere og grundigere journalist er positiv, for den har det svært for øjeblikket. ”På den måde er det positivt, at politikerne tænker på mere samfundsrelevant journalistik. Men beløbet forekommer for det første meget, meget lavt. Man får ikke meget graverjournalistik for fem mio. kroner. Og så er der jo problemet om, hvem der skal tage stilling til, hvad der skal sættes i værk. Det kan let føre til manglende armslængde,” siger han.

 

Regeringen fastholder i sit nye regeringsgrundlag, at forhandlingerne om vilkårene for de elektroniske medier skal ske adskilt fra de trykte.

 

Regeringen kommer med sit forslag til en aftale for de elektroniske medier, hvorefter den vil følge op på mediestøtteudredningen ”med fokus på at sikre sammenhæng i mediestøtten, samt fortsat gode vilkår for den trykte presse”. Og det er slet ikke sikkert, at det oplæg kommer til at ligne Venstres.