For Henrik Lisberg, der er chefredaktør og direktør for Dansk Landbrugs Medier og medlem af bestyrelsen i Danske Specialmedier, er det helt afgørende at få brudt med de diskriminerende regler for distributionsstøtte, som ikke mindst er til gene for fagblade og magasiner. Støtten var oprindelig en kompensation for bortfaldet af den særlige avisporto.

 

Derfor er også mest tilfreds med den del af udspillet fra DS, som foreslår et brud med denne diskrimination, sådan at distributionsstøtte gives til alle, der lever op til bestemte kriterier, uanset hvem der ejer bladet, og hvem der modtager det.

 

”De gamle, diskriminerende regler, der i realiteten kun støttede dagblade med en 100 år gammel forretningsmodel, er en stor anstødssten,” siger Henrik Lisberg.

 

Han glæder sig også over forslaget om en 0-moms også for netmedier. Også selv om det vil være af mindre betydning for Dansk Landbrug.

 

Og der er egentlig ikke noget Henrik Lisberg er utilfreds med i udspillet fra DS. Kun er han en smule utryg ved støtten til udvikling af netmedier.

 

”Jeg frygter, at de store bladhuse ad den vej reelt vil få støtte til at konkurrere med de mange nichemedier – også i vores egen kreds – der har løftet sig op ved egen hjælp og som næppe vil være lige så gearet til at levere de kvalificerende ansøgninger som dagbladene med deres store, magtfulde administrationer,” siger redaktøren.

 

 

 

Jan Birkemose, redaktør af Ugebrevet A4, synes tankerne bag forslaget fra Danske Specialmedier er meget positive.

 

”Vi vil med glæde tage imod enhver krone vi kan få i støtte og vil bruge dem alle til at producere endnu mere og endnu bedre journalistik. I dag bruger vi næsten halvdelen af vores ressourcer på porto og tryk. Og det vil da klart være sjovere at kunne bruge nogle af dem på mere kvalitetsjournalistik – samtidig med at det vil komme samfundet til gode og derfor være en god investering for staten,” siger han.

 

Set med hans øjne er det også rigtig godt – og i den grad på tide – at nogen tænker på internetmedierne.

 

”Det er temmelig bagstræberisk og konservativt, at vi er nået til 2009 uden for længe siden at have erkendt, at internetmedierne spiller en enorm stor rolle for mediestrømmen og at de derfor selvfølgelig skal have del i mediestøtten. Der kommer stadig flere eksempler på den slags medier, som lever op til kravene – blandt andre180 grader og avisen.dk – og det vil da kun være fair og rimeligt, at de også kan få andel i støttekronerne,” siger Jan Birkemose.

 

 

 

For bladet Folkeskolen vil en realisering af forslaget ganske enkelt betyde mere kvalitet og bedre udviklingsmuligheder, ifølge bladets chefredaktør Thorkild Thejsen.

 

”Hvis forslaget gennemføres, så vi kan få støtte, vil det betyde, at vi kan videreudvikle vores medier på måder, som vi kun vanskeligt eller slet ikke kan det dag. Medieudviklingen gå rigtigt stærkt, og ændringen af mediebrugen går så hurtigt, at der hele tiden er brug for nyudvikling. Derfor skal alle medier hele tiden ændre sig, og det er vanskeligt at få råd og tid til, samtidig med den løbende, daglige produktion,” siger han.

 

Generelt mener redaktøren, at ’det store portorøveri’ ramte fagbevægelsens medier hårdt.

 

”For os betød det forskellen mellem over- og underskud på driften. Og den nuværende momsfritagelse til aviserne er med til at forvride vilkårene. Derfor er det afgørende ved forslaget fra Danske Specialmedier, at man bestræber sig på en ligebehandling af medierne – uanset ejerskab og udgivelsesform,” siger Thorkild Thejsen.

 

 

 

Sigurd Nissen-Petersen er kommunikations- og mediechef i Dansk Sygeplejeråd. Og han glæder sig som de øvrige redaktører forslaget fra Danske Specialmedier til en ændring af mediestøtten.

 

”Hvis man kan skabe en mere ligelig fordeling af støtte til danske medier, hilser vi det velkomment. For fagbladsredaktioner som på Sygeplejersken og andre steder er der er ingen tvivl om, at der ligger et stort udviklingspotentiale på internettet. Derfor giver argumentationen bag forslaget fra Danske Specialmedier god mening for mig.”