68 procent af danskerne mener ellers ifølge en undersøgelse fra Grafisk Arbejdsgiver, at et CO2-mærke på aviser, blade og reklametryksager vil være en god ide. Kun fire procent er imod, mens 26 procent ikke har nogen holdning til det spørgsmål.

 

Hos KLS Grafisk Hus i Hvidovre, der er ét af de trykkerier, der har gjort mest ud af at slå et slag for klimavenlig produktion, erkender direktør Knud Erik Larsen, at hans magasinkunder ikke udviser den store interesse for at få stemplet ”klimaneutral tryksag” i bladet.

 

KLS har som virksomhed certificeringen ”klimaneutral” fra det norske selskab CO2focus, der står for klimacertificering i Norge, Sverige og Danmark og som er knyttet til FNs miljøprogram. Virksomheden har fået foretaget en carbon footprint-analyse og en livscyklusanalyse for hele værdikæden på papir og har herefter kompenseret sin udledning af CO2 ved at opkøbe klimakvoter. Klimakvoterne er udstedt af EU, og KLS har desuden købt FN-godkendte klimakvoter for at kompensere for papir og øvrige råvarer.

 

Klimacertificeringen betyder, at KLS kan tilbyde kunderne CO2-neutrale tryksager, der kan få CO2focus’ klimamærke med teksten ”Klima-neutral tryksag”, hvis CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret. Det vil sige, at der skal købes CO2-kvoter.

 

Det er altså ikke gratis, at lave et klimaneutralt blad, men Knud Erik Larsen anslår, at det kun koster omkring to procent oveni den normale produktionspris.

 

Men interessen er altså ikke voldsom stor, selvom trykkeriet ifølge direktøren gør en stor indsats for at oplyse om mulighederne. ”Mange lytter, og nogle sidder da også i overvejelser, men det er med det, som med så meget andet. De fleste synes, det er en god ide, det er bare de andre, der skal gøre det”, siger Knud Erik Larsen.

 

Hans forklaring på trægheden er, at magasinerne er så pressede økonomisk, at der ikke er mentalt overskud til at interesse sig for, om bladet er CO2-neutralt oveni alt det andet, der skal tages stilling til.

 

Samme melding lyder fra Datagraf, hvor funktionschef Henning Millard siger, at bladene står i det dilemma, at de gerne vil, men at omkostningerne afholder dem fra at vælge en CO2-neutral produktion.

 

”De skal tage penge fra det redaktionelle for at købe kvoter, og det er de altså ikke meget for,” siger han.

 

Datagraf har lavet 8-10 klimaneutrale publikationer, men det er alle sammen enkeltproduktioner, fx årsberetninger. Ingen blade har villet købe kvoter – eller rettere, interessen har været der, lige indtil det er gået op for redaktionerne, at det koster.

 

Danmarks Naturfredningsforenings blad Natur og Miljø er Svanemærket og FSC-mærket, men har ikke noget klimamærke. I hvert fald ikke endnu. Men bladet er netop i forhandlinger om et nyt trykkeri, og her indgår det at kunne producere CO2-neutralt som et af kriterierne. Men der er andre ting, der er vigtigere, siger redaktør Kristian Ørskov Pedersen.

 

”Hvis jeg skal prioritere, kommer Svanemærkningen først, ligesom FSC-mærkning er vigtig. Og jeg er nødt til at tage hensyn til prisen. Og så er det altså heller ikke køb af CO2-kvoter, der redder verden,” siger han.

 

Hen mener i øvrigt, at det er svært for de fleste at gennemskue, hvad det betyder, at købe CO2-kvoter. Dem sælger Danmarks Naturfredningsforening i øvrigt selv og Kristian Ørskov Pedersen køber også kvoter, når han sender folk med fly.

 

Verdensnaturfonden WWFs blad Levende Natur trykkes hos Frederiksberg Bogtrykkeri, der også holder en høj miljøprofil og fx køber CO2-kvoter for at neutralisere dele af trykkeriets udledning og også køber til produktion af de blade, der betaler for det.

 

Det gør Levende Natur ikke. Holdningen hos WWF er den, at CO2-kvoter er den sidste løsning, og at man bør starte med at reducere hjemme og feje for egen dør først. Organisationen mener også, at de penge, man ville bruge på kvoter, gør langt større gavn i organisationens klimaarbejde.

 

Global Økologi, der udgives af Det Økologiske Råd, har ved siden af Svanemærket og FSC-mærket også teksten CO2 neutraliseret tryksag. Bladet trykkes også hos Frederiksberg Bogtrykkeri, og har indkøbt CO2-kvoter for at neutralisere CO2-udledningen ved produktionen af bladet.

 

”Vi prioriter at vise, at vi både er klimabevidste og miljøbevidste. Og ja, det koster. Men det er et vigtigt signal, og så sparer vi andre steder,” siger Global Økologis redaktør Tina Læbel.

 

En række andre blade fortæller, at de har redaktionelt fokus på klimaet, men i øvrigt ikke har taget initiativ til at producere bladet klimaneutralt. Det gælder blandt andet Hedeselskabets tidsskrift Vækst, hvor de redaktionelle hovedemner er natur, miljø og energi ”så vi skriver naturligvis om klimaproblemstillingen, hver gang, vi udkommer”, siger redaktør Poul Erik Pedersen.

 

AGI (Aktuel Grafisk Information) har siden august hver måned haft temaartikler om klima, og hvad trykkerierne gør med hensyn til CO2-udslip.

 

”Der gøres afgjort noget både i det daglige og vedrørende certificeringer på trykkerierne. Men det kan til gengæld være et problem, at der er flere forskellige certificeringer på markedet i øjeblikket. Det bør der gøres noget ved af hensyn til forbrugerne”, siger redaktør Lis Lykke.

 

Søren Holgersen, der er redaktør af Grønt Miljø som beskæftiger sig med planlægning, anlæg og drift af grønne områder til en målgruppe, der blandt består af anlægsgartnere, landskabsarkitekter, stadsgartnere og kirkegårdsledere, fortæller om et stærkt redaktionelt fokus på klimaet.

 

”Det kan ikke undgås, når bladet handler om grønne områder, landskab og natur. Klimaændringerne har stor betydning for bladet målgruppe,” siger han. Han siger også, at bladet lægger vægt på, at trykkeriet producerer miljøvenligt, man at man i øvrigt ikke går op i, om papiret er miljømærket.