Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende |
Man sku være bladbud
Stor mangel på bude
Af Karin Kaas
Manglen på bude er så stor, at mange af de nye gratisaviser aldrig når ud til modtagerne, og selv det kongelige danske postvæsen har for nylig været en tur i Tyskland for at hente bude derfra. Og med den nærmest historisk lave ledighed er der ingen tegn på, at det bliver lettere at finde de mennesker, der skal bringe posten, avisen og fagbladet ud til modtagerne. Alligevel er de ret fortrøstningsfulde i CityMail, der inden jul skal have fat på 190 bude eller Cityman, som de kaldes i firmaet. Personalechef Poul Nielsen, CityMail siger således til Fagpressen, at rekrutteringen går efter forventning.
I slutningen af oktober havde 65 bude skrevet under på ansættelseskontrakten. De er typisk mellem 20 og 30 år, 25 procent af dem er kvinder, og ca. 25 procent har en anden etnisk baggrund end dansk.
Det største problem er at finde bude i det nordsjællandske, mens det har været lettere i Køge, Roskilde og Holbæk. Der er ganske enkelt ikke så mange i målgruppen, der har råd til at bosætte sig i Nordsjælland, så derfor er strategien for øjeblikket den, at CityMail forsøger at få fat på unge, der stadig bor hjemme, og som skal have et fjumreår.
CityMail går helt bevidst efter unge mennesker. Arbejdet er fysisk hårdt, og firmaet lægger ikke op til, at det er et arbejde, man skal pensioneres fra.
”Vi forsøger at skabe en ungdomskultur, hvor der er plads til høj musik på arbejdet”, siger Poul Nielsen, der absolut forventer en høj personaleomsætning.
CityMail har blandt andet annonceret i idrætsklubber for at få fat i de fysisk aktive – eller dem, der gerne vil være det, og da man gerne vil have fat i flere kvinder, overvejer Poul Nielsen en kampagne med et budskab om, at man kan komme i form til bikinisæsonen.
Fredag d. 1. december 2006
|
||