Det handler om Jyllands-Postens efterhånden udbredte redaktionelle samarbejde med en række specialmedier, der leverer indhold til JP, som så til gengæld leverer øget trafik til specialmediernes hjemmesider og dermed ikke mindst et bedre udgangspunkt for at sælge annoncer.

 

På LandbrugsAvisen, der nu har ca. 10 måneders erfaring med at levere stof til JP, har chefredaktør Henrik Lisberg kun positivt at sige om samarbejdet.

 

”Vi kan se, det giver mere trafik hos os, når vi har leveret en artikel til Jyllands-Posten, og vi har i høj grad brug for trafikken, for på webben handler det om at generere trafik, så vi kan tjene penge på at sælge annoncer,” siger han.

 

Men det er ikke den eneste fordel, mener han. Jyllands-Posten aftager mange flere historier, end begge parter havde forventet, da aftalen blev indgået. Forventningen var en til to historier om dagen, men Henrik Lisberg skyder på, at hans medie i snit får fem historier eksponeret i den landsdækkende avis dagligt.

 

”Det ser jeg som en stor anerkendelse af troværdigheden, at vores arbejde. Det er meget værdifuldt, men stiller bestemt også krav til os. Hvis vi bliver utroværdige, så klipper de snoren,” siger han.

 

Også på den anden side af bordet er der udbredt tilfredshed med de forskellige samarbejdsaftaler. Internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen, Jyllands-Posten, siger således, at han er rigtig glad for de indholds-samarbejder, avisen har indgået.

 

”JPs læsere får leveret kvalitetsindhold, som vi ikke selv magter at producere. Til gengæld kan vi med vores store og brede læserskare markedsføre specialmedierne og give dem nye besøgende, som de måske har svært ved at skabe kontakt til," siger han.

 

Professor i journalistik Jørgen Poulsen fra RUC langede efter offentliggørelsen af aftalen mellem JP og LandbrugsAvisen voldsomt ud efter den.

 

På Journalisten.dk kaldte han bl.a. aftalen for noget ’frygteligt juks’.

 

”Det kan godt være, at artiklerne fra Landbrugsavisen har en almen interesse. Men kildevurderingen har været en anden, end hvis Jyllands-Posten selv havde produceret artiklerne. Man kan ikke foretage en ordentlig kildevurdering, hvis man ikke har talt med kilderne selv. Man kan ikke se, hvilke kilder, der er udeladt, og hvordan de er blevet redigeret. Det er en glidebane, Jyllands-Posten ikke burde gå ind på,« sagde han.

 

Det er Jørgen Schultz-Nielsen ikke enig i.

 

"Vi vurderer nøje, om det indhold, vi får tilbudt, lever op til vore egne kvalitetskrav. Og vi kan jo ikke tvinge vore læsere til at klikke ind på en historie fra et specialmedie. Derfor er det afgørende for succesen, at vi bygger samarbejdet på kvalitetsindhold, som begge parter kan kapitalisere på," siger internetredaktøren.

 

Heller ikke Henrik Lisberg kan se problemer for troværdigheden. Når JP bringer artikler fra LandbrugsAvisen ledsages de af en faktaboks, hvoraf det fremgår, at avisen ejes af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. ”Så kan læserne jo selv forholde sig til det”, siger Henrik Lisberg.

 

Til daglig har Landbrugsavisen.dk 14-15.000 besøgende. Indimellem – afhængig af historien naturligvis – stiger trafikken mærkbart for ikke at sige enormt fra JP-læsere, fortæller Henrik Lisberg.

 

”Det var vi faktisk ikke sikre på ville være tilfældet, da aftalen blev indgået. Vi frygtede, at læserne ville blive i JP-universet, men det gør de altså ikke,” siger han.

 

Det kræver ikke ekstra redaktionelle kræfter hos LandbrugsAvisen, at den leverer en del af historierne videre til Jyllands-Posten og det er heller ikke sådan, at journalisterne har Jyllands-Postens læsere i baghovedet, når de skriver deres artikler, understreger Henrik Lisberg.

 

”Nej, vi drejer os ikke den vej. Initiativet kom fra Jyllands-Posten, der mente, vores historier var i orden. Så vi skriver til os selv. Og det ændrer heller ikke noget, hvad angår valg af kilder,” siger LandbrugsAvisen chefredaktør.

 

Jyllands-Posten har udover LandbrugsAvisen også indgået partnerskaber med bl.a. Tipsbladet, ComputerWorld, Videnskab.dk, Elle.dk og haandbold.com.