Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Monitor ville have kvalitet
fra starten
Som førende magasin inden for AV-branchen var det naturligt for magasinet Monitor for et år siden at supplere det trykte magasin med web-tv klip på bladets hjemmeside. Selvom ressourcerne hertil endnu er sparsomme vil man kun producere grundigt, journalistisk bearbejdede indslag
Af Berit Andersen
Monitor kan læses som trykt magasin, som interaktivt magasin på nettet og nu også som web-tv.
Det sidste er temmelig nyt, men har allerede efter et år trukket spor af succes. Og folkene bag Monitor tror i dag så meget på mediet, at tanken om kun at udkomme digitalt ikke er fjern. I hvert fald ser redaktør Henrik Malmgreen klart det interaktive magasin for sig, hvor man kombinerer det trykte medie med levende billeder, og det hele er dybt integreret.
Men indtil man om nogle år når dertil på et dybt professionelt plan, er det på Monitor stadig redaktøren selv, der tager kameraet på skulderen, når han drager ud til arrangementer eller på interview-opgaver. Arbejdet med web-tv er med andre ord ikke noget, man har afsat særlige ressourcer til, men giver blot redaktøren lidt ekstra at lave. I hvert fald indtil videre.
Men Henrik Malmgreen vil mere end blot holde mikrofonen. Så på Monitors hjemmeside kan brugerne i dag finde klip fra interessante begivenheder eller se interviews med folk, der har noget på hjerte.
”Det er alt sammen noget, der har en relevans og er journalistisk bearbejdet. Vi kunne ikke drømme om at vise produktnyheder og den slags,” siger han.
Henrik Malmgreen
For ham var det helt naturligt at kaste sig ud i produktion af web-tv til supplement af det trykte blad. Ikke kun fordi de andre gør det, som han siger, men også fordi det ligger i naturlig forlængelse af, hvad bladet handler om – nemlig lys, lyd og levende billeder. Selv kalder Monitor sig for Danmarks førende fagmagasin om video, medier, kommunikation og produktion.
Selvom redaktøren derfor af gode grunde ved en masse om AV-teknologi, erkender han alligevel at være blevet overrasket over, hvor meget det kræver at lave web-tv. Det er ikke bare at købe et kamera, pointerer han.
”Fra starten ville vi sikre os en ordentlig kvalitet. Derfor investerede vi de første 50.000 kroner i et godt kamera. Hen ad vejen har vi dog erfaret, at der skal mere til, fx lamper, flere slags mikrofoner, filtre, vindhætter og diverse andre ting. Og afhængig af ambitionerne er det også nødvendigt med en ordentlig player til fremvisningen på nettet”, fortæller Henrik Malmgreen.
På den måde er man på Monitor foreløbig nået op på at bruge hen ved 100.000 kroner på projekt web-tv – alene på teknikken.
Onsdag d. 23. september 2009
