Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Ny formand vil sætte fokus
på de helt små medier
Danske Specialmediers nye formand, Kristian Lund, er en mand med mange meninger. Og dem vil medlemmerne helt sikkert komme til at høre, lover han i dette første interview.
Af Berit Andersen
Er der ikke noget, der kan retfærdiggøre, at dagspressen har fordele frem for specialmedierne, hvad mediestøtte angår?
Nej. Det er mange år siden, at det gav god mening kun at støtte dagbladene. Det var dengang, de var de eneste kilder til nyheder. Det er de ikke længere. I dag leverer en lang række specialmedier også nyheder og er i direkte konkurrence med dagbladene. Hvis fx et dagblad har en boligsektion, er det i konkurrence med et boligmagasin. Har det et tillæg om biler, er det i konkurrence med bilmagasinerne. Har det en IT-sektion, er det i konkurrence med et IT-magasin. Og hvorfor pokker skal det så have en anden behandling momsmæssigt og støttemæssigt… Det er ubegribeligt!
Ligesom mange andre specialaviser leverer den avis jeg er på, Dagens Medicin, meget mere kvalificeret nyhedsstof på vores område, end dagbladene gør. Jeg har fx 10 journalister, der beskæftiger sig med sundhedsstoffet, hvor de store dagblade har højst én. Det samme forhold gør sig gældende, når vi taler om fx Ingeniøren og Computerworld. Derfor er der hverken redaktionelle eller indholdsmæssige grunde til at forskelsbehandle dagblade og en lang række specialmedier. Og der er slet ingen kommercielle grunde. Ligesom ejerskabet også er ganske ligegyldigt i forhold til mediestøtten.
Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at der kan være grunde til en forskelsbehandling af medier. Fx er der en række specialmedier, som ikke er i direkte konkurrence med dagbladene. Det gælder bl.a. mange organisationsblade. At disse også har et reelt behov for hjælp er så noget, man må håndtere på anden vis. Her må hjælpen komme på distributionssiden. For det er meningsløst, at de skal betale så meget for at komme ud.
Og her står kampen så om liberaliseringen af posten. En meget vigtig kamp for Danske Specialmedier at holde i gang, da det ikke kan passe, at det skal koste så meget mere at dele blade ud her i landet end i andre lande. Der må være noget galt. Derfor arbejder vi benhårdt på at få fremmet liberaliseringen af posten mest muligt, så vi kan få nogle mere fornuftige priser på dette område. Det kan blive en stor hjælp for specialmedierne, som i den grad blev straffet, da portostøtten forsvandt. Desuden kan vi se fra Sverige, at liberaliseringen her i 1993 betød lavere priser – uden at det gik ud over servicen. Vi kan håbe, at det fusionerede dansk-svenske postvæsen tager det bedste fra Sverige med.
Er det tid at genindføre portostøtten?
Nej, det er der ingen ide i. Men det er vigtigt at fastholde og udvide distributionsstøtteordningerne – både for alment velgørende og almennyttige organisationsblade og for de blade, der ligner dagblade, men alene arbejder inden for nicher. Til gengæld vil jeg mene, at der er masser af muligheder for at udvide kredsen af tilskudsberettigede blade. Og man kan argumentere for, at det allerede er sket, i og med at Metro og 24 timer har fået adgang til støttepuljerne – ligesom man derfor også kan argumentere for, at visse specialmedier bør have adgang.
Det handler altså om at behandle de medier, der er i konkurrence med dagbladene, på samme måde mht. momsen. Om det så skal være via en momsfritagelse eller en differentieret moms, er jeg sådan set ligeglad med. Det er bare ikke rimeligt, at dagbladene og DR favoriseres. Og endnu et argument for dette er, at de med deres statsstøtte i ryggen også er blevet i stand til at fyre den af på nettet – med den kedelige konsekvens, at vi herhjemme slet ikke har den underskov af selvstændige netmedier, og i det hele taget det frugtbare mediemarked, som vi ser i andre lande, fx USA. Simpelthen fordi de statsstøttede blade o.l. undertrykker de nye medier – køber dem op, lægger dem ned eller sørger for, at de overhovedet ikke opstår.
Fra Danske Specialmediers side taler vi ikke om, at alle skal momsfritages, men om at få ens vilkår. Det behøver ikke koste en bondegård, og det behøver heller ikke betyde, at dagbladene går neden om og hjem. Jeg forstår godt dagbladenes frygt for, at de skal miste støttekroner, fordi der kommer andre medier til, som skal dele deres pulje. Det må derfor være den politiske opgave, når der skal laves medieforlig, at sørge for det ikke sker – samtidig med at man sørger for ens vilkår.
Her må jeg dog ærgerligt tilstå, at jeg synes, vi har fået en rigtig kedelig periode til forhandlinger af et medieforlig. Bare det dog havde været højkonjunktur, så det baskede. Det er næsten så slemt, som det kan være. For krisen går hårdt ud over dagbladene, hvilket oprigtigt er synd. Men krisen rammer også andre medier hårdt. Så det ændrer ikke ved, at vi må og skal stræbe efter ens vilkår for medier, der befinder sig på samme marked og er i konkurrence med hinanden.
Hvordan kommer medlemmerne til at mærke, at Danske Specialmedier har fået ny formand?
De kommer til at mærke det, fordi jeg har et andet temperament – jeg er nok ikke helt så kultiveret som min forgænger. Jeg er heller ikke begrænset af at have en organisation i ryggen, som varetager særlige dagsordener, og som gør det svært at ytre sig i debatten. Jeg har haft mine fødder i mange grene af medieverdenen – dagblade, magasiner, lokalblade og specialmagasiner. Derfor har jeg også mange meninger om medierne helt generelt – og dem vil medlemmerne helt sikkert også komme til at høre.
Hvad vil du ændre i foreningen Danske Specialmedier?
Som sådan er der ikke noget, jeg ser behov for at ændre i foreningen. Den har de senere år været særdeles veldrevet. Men når det gælder indsatsområder, vil jeg nok skubbe fokus en anelse, idet jeg gerne ser, at foreningen meget mere aktivt støtter nye medier og igangsætningen af dem.
Du bliver ikke skizofren af både at være DS-formand og sidde i bestyrelsen for dagbladet Information?
Overhovedet ikke. For jeg synes, det er okay at kæmpe for lige vilkår for medier. Og det er, hvad jeg gør begge steder. Så det at sidde i Informations bestyrelse handler ikke om at rage til sig på bekostning af specialmedierne.
Er det et problem for Danske Specialmedier, at der en stor skare af blade, som ikke er med?
Det ville da være rart, om vi havde alle potentielle medlemmer inde i kredsen. Og vi arbejder da også på, at få mange flere med. Også de helt små blade, netmagasiner o.l. med beskedne økonomiske midler. Derfor har vi skabt nogle strukturer, som gør det nemmere for små medier at blive medlemmer. Og jeg vil arbejde hårdt for, at vi bliver endnu bedre til at tiltrække nye medier. Blandt andet i kraft af en øget synliggørelse af foreningen, men først og fremmest via et styrket apparat, der kan hjælpe nye i gang – helt fra bunden af. Det betyder, at vi skal have et endnu billigere kontingent, endnu mere undervisning og endnu bedre adgang til en help-line osv.
Efter min mening skal det være muligt for hr. og fru Pedersen i Værløse at starte deres eget hobbyblad – og at blive medlem af Danske Specialmedier, hvor de kan få masser af professionel bistand til at komme i gang. Den type af medier har også brug for en foreningsmæssig opbakning – og det eneste sted de kan få den, er hos os.
Mener du, at valget af bestyrelsen i DS foregår tilstrækkeligt demokratisk i og med, at de nye medlemmer nærmest er udpeget af bestyrelsen på forhånd?
Bestyrelsen udpeger ikke medlemmer, men indstiller nye medlemmer til generalforsamlingen. Og i en forening som vores er bestyrelsen nødt til på forhånd at gøre et stykke arbejde for at finde de medlemmer, der kan og vil yde en indsats. Det lader sig ikke gøre i plenum. Og der er intet udemokratisk i at opsøge dem, der gider og forberede dem på, at der kan være en opgave, som de skal bruge noget tid på.
Noget andet er, at vi nok bør diskutere, om der skal være flere repræsentanter for nye medier i bestyrelsen – samtidig med at vi letter vejen ind i foreningen for dem, og de begynder at melde sig under fanerne.
Blå bog: Kristian Lund
Kristian Lund (f. 1956) er uddannet på Morgenavisen Jyllands-Posten og Danmarks Journalisthøjskole i 1985. Samme år blev han erhvervsreporter på det nystartede blad Børsens Nyhedsmagasin (i dag Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin). I 1987 blev han udnævnt til chefredaktør og medlem af magasinets direktion. I 1996 fik han titel af administrerende direktør for Børsens Magasiner. I 1999 hentede Det Berlingske Officin Kristian Lund til jobbet som chefredaktør og administrerende direktør for tabloidavisen BT. I juni 2003 blev han frigjort fra sin kontrakt med et gedigent gyldent håndtryk på et par års løn, angiveligt svarende til cirka 3,4 millioner kroner. Senest har han under navnene KLU Consult Udgiverselskabet 2003 oprettet to virksomheder, et aktieselskab med en kapital på en halv million kroner og et anpartsselskab. Indtil videre holder han for sig selv, hvad der skal ske med selskaberne.
Kristian Lund (f. 1956) er uddannet på Morgenavisen Jyllands-Posten og Danmarks Journalisthøjskole i 1985. Samme år blev han erhvervsreporter på det nystartede blad Børsens Nyhedsmagasin (i dag Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin). I 1987 blev han udnævnt til chefredaktør og medlem af magasinets direktion. I 1996 fik han titel af administrerende direktør for Børsens Magasiner. I 1999 hentede Det Berlingske Officin Kristian Lund til jobbet som chefredaktør og administrerende direktør for tabloidavisen BT. I juni 2003 blev han frigjort fra sin kontrakt med et gedigent gyldent håndtryk på et par års løn, angiveligt svarende til cirka 3,4 millioner kroner. Senest har han under navnene KLU Consult Udgiverselskabet 2003 oprettet to virksomheder, et aktieselskab med en kapital på en halv million kroner og et anpartsselskab. Indtil videre holder han for sig selv, hvad der skal ske med selskaberne.
Mandag d. 18. maj 2009
