Nye ansigter i bestyrelsen

De tre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afløser Ulla Bechsgaard, Lone Ries Karkov og Susanne Volqvartz, der er udtrådt af bestyrelsen i løbet af deres valgperiode. Den skæve kønsfordeling er altså at forholdsvis ny dato.

 

 

 

 

Digitalisering og porto. Det er de to mærkesager, som Sanna Kjær Hansen, Ældresagen, ser som den helt store udfordring for Danske Specialmedier den kommende tid.

 

”Kampen om portoen har været i gang længe, og den skal fortsættes”, siger Sanna Kjær Hansen, der også understreger, at hun synes, foreningen har gjort et godt arbejde for at gøre opmærksom på de problemer, den stigende porto har givet specialmedierne.

 

”For os, der har et oplag på 400.000, er portoen en anseelig udgift, og for de helt små blade er den høje porto et kæmpeproblem. De dør et efter et, så der ligger en meget stor opgave i at få ændret vilkårene”, siger hun.

 

Den problemstilling fører hende direkte til den anden mærkesag, nemlig digitaliseringen og synergien mellem det trykte og digitale medie.

 

”Hvis ikke vi interesserer os for digitaliseringen, saver vi den gren over, vi sidder på. Det er klart en udvikling, som Danske Specialmedier skal følge, og hvor foreningen har en rolle at spille,” siger hun.

 

Hun ser en omlægning fra print til digital udgivelse som de meget små mediers overlevelsesmulighed, hvis ikke det lykkes at få gjort noget radikalt ved portoudgifterne.

 

”Du kommer jo fuldstændig uden om portoproblemer, hvis du udgives digitalt. Så det er da værd at overveje, inden man ellers risikerer at måtte lukke”, siger hun, der ikke ser det som noget stort problem, at man kan blive tvunget til at lukke printdelen. ”Det vigtige er, at man stadig når de læsere, man gerne skulle nå”, siger Sanne Kjær Hansen.

 

 

”For os, der sidder på bladene, er den helt store udfordring at finde ud af, hvordan vi tackler udviklingen fra tryk til andre medieformer, som vi jo ikke engang helt kender. Den anden bliver, hvordan så skal tjene penge på dem. Den udfordring skal Danske Specialmedier hjælpe medlemmerne med at tackle”, siger Hanne B. Jørgensen.

 

Som chefredaktør for Danmarks Lærerforenings medier står Hanne B. Jørgensen selv midt i den udfordring. Foreningen udgiver et – meget læst – blad, som der skal hentes annoncekroner hjem til, og samtidig bruges der mange kræfter på at levere nyhedsstof til nettet, hvor der også er mange læsere. Det er bare ikke helt de samme.

 

Mange lærere foretrækker at få et trykt blad, som de kan tage med i tasken. Af mange grunde sandsynligvis, men ikke mindst fordi lærerne jo ikke sidder ved computeren til dagligt. Så Folkeskolen har ikke, som mange andre specialmedier den mulighed at nedprioritere den trykte udgave til fordel for en elektronisk.

 

Og ressourcerne er ikke ubegrænsede. Så det er en daglig kamp at prioritere mellem det trykte medie og nettet.

 

”Den udfordring er der rigtig mange, der står i. Og vi famler alle sammen lidt i blinde. For det handler ikke bare om, hvordan vi udvikler de forskellige medier, det handler i lige så høj grad om, hvordan vi udvikler vores eget arbejde. Hvad er det for en journalistik, vi skal lave, og hvordan skal vi organisere os, så vi får mest muligt ud af mediekonvergensen? Det er bestemt spørgsmål, som Danske Specialmedier skal bidrage til at svare på”, siger Hanne B. Jørgensen.

 

 

Vil skaffe indflydelse 

”Mit mål er at styrke rammevilkårene for specialmedier og skaffe langt mere indflydelse, end organisationens størrelse umiddelbart berettiger. Og så glæder jeg mig til at være med til at arrangere og deltage i nogle intense, lærerige kurser, møder og seminarer”, sagde Lis Hornø i sin skriftlige præsentation i forbindelse med valget til bestyrelsen.

 

Tænks forretningsmodel adskiller sig i øvrigt fra mange andre specialmediers ved, at bladet ikke er med i kampen om de stadig færre annoncekroner. Bladet optager nemlig slet ikke annoncer, men lever af de penge, medlemmerne betaler for test og journalistik.