Ambitionerne hos bladets ejer – et datterselskab under DH Holding A/S, der ejes af Købmandsforeningen Danmark – fejler ikke noget. Ifølge stillingsannoncen, en helsides i fagbladet Journalisten, skal bladet med tilhørende online-del være dagligvarehandelens mediemæssige omdrejningspunkt, og der er investeret millioner i ny it, foretaget læserundersøgelser og ryddet op i organisationen, så den nye chefredaktør kan starte med et ”tomt skrivebord”.

 

Dog ikke mere tomt, end at der ligger en strategi for, hvordan Dansk Handelsblad skal blive dette mediemæssige omdrejningspunkt. Her spiller online-delen og en ændring af udgivelsesfrekvensen på printdelen en væsentlig rolle.

 

Dansk Handelsblad udkommer for øjeblikket en gang ugentligt i avisformat. Det har stort set lignet sig selv de sidste 100 år bortset fra små designmæssige og journalistiske justeringer, men nu lægges der op til radikale ændringer, hvor ikke ret meget er helligt. Heller ikke udgivelsesfrekvensen.

 

Ifølge formanden for Dansk Handelsblads bestyrelse, købmand Kim Poulsen, Nr. Vorupør, skal den nye chefredaktør have mulighed for at præge det færdige resultat af omlægningen, men der er lagt op til, at bladet fremover skal være et egentligt magasin i stedet for en ugeavis og med en anden udgivelsesfrekvens.

 

Den ligger til gengæld næsten helt åben. For hvorfor skal det absolut være sådan, at et blad udkommer fast hver uge, hver 14. dag eller månedligt? Det kunne jo være, at læsernes behov var et helt andet.

 

Nogle af de tanker, der arbejdes med, er et mere eller mindre fast månedsmagasin suppeleret med en mindre fast og mere nyhedspræget avisagtig udgivelse og så en onlinedel til at tage sig af den daglige nyhedsstrøm.

 

”Vi behøver jo ikke lægge os ind i en fast skabelon, bare fordi alle andre gør det. Det skal være abonnenternes behov, der afgør, hvor tit og hvordan vi skal udkomme”, siger Kim Poulsen.

 

Læsernes behov er fx ikke at blive forstyrret af et tidkrævende magasin omkring jul og nytår. Og i den døde sommerperiode er læserinteressen og dermed annoncørinteressen også til at overse. Så derfor er der ingen grund til at trykke et magasin på de tidspunkter. Her kan online-delen fint dække behovet. Omvendt vil der være begivenheder, fx en stor dagligvarespillers regnskab, der både kalder på en online-dækning, en nyhedsdækning på tryk og måske også en mere perspektiverende dækning i et magasin. Ved at tænke mindre fastlåst i udgivelsesfrekvens kan man i hvert tilfælde vælge, hvilken form, dækningen skal have.

 

Selvom onlineaktiviteterne utvivlsomt kommer til at fylde meget i mediehuset, vil der stadig være behov for printudgivelser, understreger Kim Poulsen. De nuværende ca. 6.000 abonnenter findes både blandt købmænd, på de store kædekontorer i dagligvarehandlen og hos fødevareproducenterne, og de har vidt forskellige behov. Købmændene og deres personale sidder ikke ved skærmen hele dagen, så for dem er printmediet det rigtige, mens andre læsergrupper i højere grad søger deres informationer på nettet. Og der skal være noget for alle – også for de nye abonnenter, som Dansk Handelsblads bestyrelse forventer, vil blive et resultat af den nye satsning.

 

Det forventes, at den nye chefredaktør/direktør ansættes i begyndelsen af juni.