Det siger chefredaktør Henrik Lisberg, LandbrugsMedierne, der derfor sætter spørgsmålstegn ved Danske Specialmediers officielle politik, nemlig at Danmark hurtigst muligt får gennemført en liberalisering af posten. Det pikante er, at han selv sidder i foreningens bestyrelse.

 

I princippet er han græsk/katolsk i forhold til, om det er et rødt, gult eller blåt bud, der omdeler LandbrugsAvisen – bare de gør det om fredagen, og ikke som Post Danmark skal have to dage til øvelsen. For det er ifølge Henrik Lisberg ”fuldstændig ødelæggende” at halvdelen af abonnenterne får avisen om fredagen, mens den anden halvdel må vente til om lørdagen.

 

Og han er langt fra sikker på, at et frit postmarked vil medføre en bedre kvalitet, med mindre der stilles nogle meget klare koncessionskrav, der ikke alene omfatter brevomdelingen.

 

Siden Post Danmark indførte, at væsenet skal have tre dage til omdeling af magasiner (LandbrugsAvisen har dispensation og får derfor omdelt over to dage), har avisen fået mange læserreaktioner over, at nogle først modtager LandbrugsAvisen lørdag, mens naboen får den om fredagen. Og med mindre LandbrugsAvisen betaler den dyre brevporto, er der ikke noget at stille op. For i modsætning til andre nyhedsbårne specialmedier som fx Computerworld og Ingeniøren, der bruger Bladkompagniet, har LandbrugsAvisen intet alternativ. Bladkompagniet dækker nemlig kun omkring 20 procent af oplaget.

 

”Det er et stort problem for os. Ikke alene er vores læsere vant til at få avisen om fredagen, men det bliver endnu mere kritisk i en netalder, hvor man ikke bare får nyhederne fra avisen. Det betyder, at vi ikke kan linke webnyhederne op på printdelen, for det er ikke alle, der kan læse videre der. Vi kan ikke skrive ’læs mere i avisen på fredag’, når kun halvdelen har avisen,” siger Henrik Lisberg.

 

Han mener derfor, at Danske Specialmedier skal droppe den, efter hans opfattelse ensidige fokusering på liberalisering for prisens skyld, og i stedet rette fokus mod kvaliteten af omdelingen.

 

”Hvis vi som organisation arbejdede for, at koncessionsbetingelserne også skulle være fremmende for medieverdenen, så ville det gavne. Vi må kræve en distributionsform, der har tidssvarende kvalitet,” siger han. 

 

Henrik Lisberg erkender, at LandbrugsAvisen nok står relativt alene med problemet, fordi de øvrige nyhedsbårne specialmedier kan bruge Bladkompagniet. Og de for de fleste andre specialmedier er det mindre væsentligt, om bladet lige netop kommer tirsdag eller torsdag.

 

”Men det er ikke ligegyldigt for os, der mener, at fagpressen også skal være med på nyhedsbeatet. Det er svært at kvantificere, hvad det betyder for os, men jeg er ikke i tvivl om, at det er enormt ødelæggende på sigt, at vi ikke kan regne med, at abonnenterne får avisen den dag, den er beregnet til at udkomme. Det er jo et helt andet produkt, du får, når avisen først kommer dagen efter,” siger Henrik Lisberg.

 

For ham er det afgørende i forhold til en liberalisering af postmarkedet, at der stilles klare kvalitetsbetingelser.

 

””Hvis politikerne stiller betingelser for det niveau, der skal liberaliseres på generelt og ikke kun for brevene, få kan man for min skyld liberalisere alt det, man vil. For prisen er altså ikke det eneste, der tæller,” siger Henrik Lisberg.

 

Det står endnu ikke klart, hvornår eller på hvilke betingelser Danmark gennemfører en liberalisering af postmarkedet.

 

Det seneste år er brevmængden i Danmark faldet med over 10 procent, og det fik her i foråret transportminister Hans Chr. Schmidt til at spørge EU-Kommissionen, om det gav anledning til at udsætte eller aflyse liberaliseringen. Svaret fra EU var, at det gør det ikke. Kommissionen henviste bl.a. til, at seks lande allerede har liberaliseret deres postmarked.