Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Pressen er mere end den 4. statsmagt
Pressen er langt mere end at være den 4. statsmagt. Og heldigvis for det, for var pressen kun vagthund over for de tre rigtige statsmagter, så kan udførelsen af rollen kun karakteriseres som ynkelig.
Dag til dag-medierne er blevet så fikseret på at være underholdende, at det er meningsløst at tale om overvågning eller kontrol. Selvfølgelig skrives der i dagspressen glimrende, undersøgende og kritisk journalistik, men generelt er der mere logren med halen og underholdende tricks med sukker på snuden end bidsk vagthund.
I Journalisten midt i august undrer redaktør Frede Jakobsen, Fyens Stiftstidende, sig fx over, at alle medier kastede sig over Tvind for et par år siden, men nu hvor ankesagen kører, er der næsten total tavshed. ”Vagthunden gider ikke, orker ikke, må ikke for redaktører, der vil have hurtig journalistik for færre penge. Vælg selv. Den vil hellere nappe sig en lur”.
En dagspresse, som enten løber i flok efter den samme historie, eller slet ikke løber, er blevet mere og mere udtalt på trods af flere nyhedsmedier og flere journalister. Det er en udvikling, som kan virke paradoksal, men det giver mening, når man tænker på den hårde kommercielle kamp, der er imellem alle medier. Det underholdende er kommet i højsædet, og i dagspressen har man indtryk af, at det er den kollegiale selvjustits journalisterne imellem, der forhindrer kvaliteten i at falde alt for meget, og ikke redaktørernes vagtsomme øje på produktet. Læsertal og ikke mindst seertal og lyttertal er blevet altoverskyggende styringsinstrumenter.
For specialmedierne er det fristende at pege fingre og sige, at det ikke er kvalitetsproblemer, vi kender til. Men ret beset har pressen – hverken dagspressen eller specialpressen – aldrig kunnet udfylde en rolle som 4. statsmagt. Og det gør heller ikke noget, for vores betydning for både samfund, værdiskabelse og demokrati stikker dybere end at være på lige fod med magten.
I Danmarks Radio’s idegrundlag står der meget smukt, at DR skal ”gøre os i stand til nemmere at forstå os selv, vores tid og vores omverden - så vi kan handle derefter”. Det er faktisk noget nærmere sandheden om, hvad medierne kan, når de er bedst – og også både større og smukkere end at være en påstået 4. statsmagt. At gøre vores læsere i stand til at handle i et demokratisk samfund på baggrund af forståelse er ikke nogen dårlig formålsparagraf, og når det nu er Danmarks Radio, der har skrevet det, så lad det ligge, at det er svært at se, at det er det, som DR’s ledelse styrer efter.
Der findes mange eksempler på, at Danmark har en meget veloplyst befolkning. EU kan være svær at finde rundt i, men danskerne ved mere om EU end de fleste andre. På arbejdspladserne har danskerne større indflydelse på arbejdet end de fleste andre, og vores valgdeltagelse er meget høj.
Når politikerne lovgiver, vil de gerne have, at det fører til deres genvalg. Derfor skal lovgivningen være forståelig for vælgerne. Jo bedre grundlag borgerne har, desto bedre lovgivning kan politikerne gennemføre, og jo mere sammenhængskraft kan der skabes i samfundet. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem, hvor gode medier et land har, og den konkurrencekraft, som landet kan møde den internationale konkurrence med. Man behøver vel bare sige ”Berlusconi” for at erindre om, hvilken dårlig spiral ringe medier og lige så ringe politikere kan komme ind i.
Skal Danmarks Radios idegrundlag opfyldes af medierne, kan det kun ske i et konstruktivt samspil mellem omnibusmedierne og specialmedierne, for det er kun specialmedierne, der har den indsigt i forskellige læsergruppers forudsætninger og den indsigt i komplekse stofområder, at det er muligt at give hver enkelt dansker et grundlag for at handle i en global verden præget af hastige forandringer.
Derfor bør politikerne også bruge det kommende medieforlig til en gang for alle at få skabt lige vilkår for alle medier, for ellers får vi ikke de medier, vi har brug for til at understøtte Danmarks fremtid.
Søndag d. 31. august 2008
