Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Redaktørskolen fortsætter
Kurset måtte gerne have været mere teoretisk funderet, siger en af deltagerne på Danske Specialmediers redaktørskole. Men i det store og hele har deltagerne været tilfredse
Af Karin Kaas
Danske Specialmediers Redaktørskole har været så stor en succes, at uddannelsen udbydes igen næste år. Når de sidste 20 i løbet af oktober afslutter det forløb, de er i gang med, har i alt 50 kursister været igennem skolen, siden den startede sidste år.
Det overstiger langt de forventninger, som Specialmedierne havde til interessen for et sådant længerevarende forløb, fortæller direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier, der er vældig tilfreds med, at foreningens initiativ er blevet så positivt modtaget.
Den store interesse kom også bag på projektets primus motor, bladudviklingskonsulent Flemming Sørensen, men ”det viser jo, at redaktørerne har stort behov for at få mere viden om rollen,” siger han.
Fra de første tre pionerhold til de to nuværende er der sket justeringer i indholdet, og det vil der også gøre i forhold til de nye, der måtte komme i gang næste år. Både fordi initiativet er nyt, og fordi holdene har hver deres virkelighed, som Flemming Sørensen siger.
”Det faglige input har været det samme, men fordi forløbene tager udgangspunkt i deltagernes dagligdag, bliver indholdet jo forskelligt.”
Tilfredse deltagere
Tilbagemeldingerne fra de første tre hold viser, at de fleste mener, de har fået noget med, de kan bruge i deres dagligdag. Men erfaringen er også, at stort set ingen har brugt Flemming Sørensen som konsulent på egne projekter. Der var ellers lagt op til, at deltagerne skulle bringe egne praktiske problemstillinger ind i undervisningen og gå hjem med konkrete løsninger på aktuelle udfordringer.
”De fleste synes, det var et godt tilbud. De har bare ikke overskud til at tage imod det, fordi hverdagen fylder så meget. Redaktørerne har mere end rigeligt at gøre med det daglige,” siger Flemming Sørensen.
Efterlyser mere teori
Henrik Hermann, redaktør af Bibliotekspressen, der deltog på det første forløb, har i det store og hele været godt tilfreds med forløbet. Især lægger han vægt på netværksdelen undervejs, ligesom han er fortsat i et netværk med et par af de øvrige deltagere.
"Som kursusleder og fagblads-ekspert er Flemming Sørensen meget inspirerende og giver bolden op til gode faglige diskussioner", siger Henrik Hermann.
Bibliotekspressens redaktør havde dog gerne set, at indholdet var lidt mere teoretisk funderet, og det ville have været helt fint med mere hjemmearbejde, mener han.
”Redaktørerne har meget forskellig baggrund, og netop derfor ville det have været fint, hvis deltagerne på forhånd skulle have forberedt sig til det aktuelle emne. Det ville have givet os et fælles udgangspunkt for diskussionerne,” siger han.
Men når det er sagt, lægger han vægt på, at kurset har givet ham lejlighed til at mødes med mange forskellige redaktører, der beskæftiger sig med vidt forskellige områder. Og hvad angår den meget forskellige baggrund hos redaktørerne – godt halvdelen har en journalistisk baggrund den anden halvdel ikke – ser han det som ’en udfordring mere end et problem’.
Fakta om skolen
Redaktørskolen er undervisningsforløb på 20 timer fordelt på fem moduler, nemlig:
Redaktørskolen er undervisningsforløb på 20 timer fordelt på fem moduler, nemlig:
Bladforståelse - om læserne, udgiverne, det enkelte blads sjæl, konceptudvikling. Herunder flow, mix osv. Med udgangspunkt i de enkelte blade.
Redigering i praksis - redigering handler mere end noget andet om planlægning. Om at give præcise beskeder til skrivende og fotograferende. Her introduceres tidsbesparende redigeringsmetoder - og med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deltagerne kommer der gode råd om effektiv redigering.
Redaktøren som arbejdsgiver - og som menneske. Vi går tæt på psykologien og den enkelte deltager. At få et blad til at fungere handler om faglig kompetence - men det handler også om personlighed. Få værktøjer til at tackle forskelle problemer og forskellige mennesketyper.
Bladøkonomi - hvordan får man det hele til at hænge sammen, så budgetterne ikke knækker? Hvad koster de forskellige ting egentlig? Med udgangspunkt i deltagernes egne blade - og fagpressens benchmarking projekt - bliver der en række gode råd at tage med.
Bladdesign - hvordan får man det bedste resultat af at samarbejde med grafikere, enten de nu er interne eller eksterne? Hvad virker, hvad virker ikke? Og hvordan får man sat ord på, hvad man egentlig gerne vil - så designerne fatter det? Med konkrete bud på justeringer af den enkeltes eget blad.
Onsdag d. 9. september 2009
