Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Sidste års vinder
gik i protest
Morten Hansen, der fik Bordingprisen sidste år, smækkede højlydt med døren, da han forlod Bordingkomiteen i protest mod bedømmelsesprocessen, og fordi prisen gik til et blad og ikke en enkelt journalistisk præstation
Af Karin Kaas
En af priskomiteens medlemmer deltog ikke, da Bordingpriserne blev overrakt på Københavns Rådhus i pril. Journalist Morten Hansen, der vandt prisen sidste år sammen med journalist Tom Heinemann, trak sig nemlig ud af Bordingkomiteen i protest mod valget af Journalisten.
Ikke fordi han synes Journalisten er et dårligt blad, men fordi han var utilfreds med processen, og fordi han er imod, at den fornemme pris tildeles et blad. ”Det svarer til at give Cavlingprisen til Politiken, fordi man synes, den er en god avis. Og det vil jo aldrig ske,” siger Morten Hansen.
”Helt principielt synes jeg ikke, et blad skal have prisen. Det devaluerer den. Prisen skal gives for et enkelt journalistisk præstation, så den er med til at sætte fokus på, at fagpressen også har dygtige journalister, og så vi har noget at stræbe efter” siger han.
For et syns skyld
Om processen i forbindelse med udvælgelsen af årets vindere siger Morten Hansen, at han følte, han sad i priskomiteen for et syns skyld. Efter hans opfattelse var det ikke muligt at diskutere de enkelte specialjuryers indstillinger, da de nåede ind i den store komité. ”Vi skulle bare tage indstillingerne til efterretning, og det vil altså sige, at det i realiteten er to mennesker, der har besluttet, hvem der skal have de forskellige priser,” siger han.
Den udlægning er formanden for Bordingkomiteen, Svend Erik Pedersen, ikke enig i. Men han vil ikke gå ind i en nærmere diskussion om dette års pris, før hele forløbet er evalueret engang i juni. Det skal det, fordi det i år er første gang, der uddeles flere priser, og det har hele tiden været planlagt, at Dansk Fagpresses bestyrelse skal vurdere, om der er grund til at ændre på processen. Det hører dog også med, at det kun er i år, specialjuryerne består af to personer. De følgende år vil også sidste års vinder sidde med i de fire specialjuryer.
Egen aktie
Det har selvfølgelig også spillet ind, at Morten Hansen selv har en aktie, at tage vare på i forbindelse med Bordingprisen. Han har, sammen med andre journalister, skrevet en artikelserie om kvindehandel til Fagbladet 3F, som var indstillet, men ikke opnåede at blive nomineret til Journalistprisen. Den blev til gengæld nomineret til Bordingprisen udenom journalistjuryen, men det opfatter Morten Hansen mest af alt som en afværgemanøvre, der skulle lukke munden på ham.
”Jeg forstår ikke nomineringerne fra den journalistiske specialjury, og det er min fornemmelse, at de to jurymedlemmer ikke ved særligt meget om fagblade. Artiklerne om kvindehandel var nomineret til Cavlingprisen, så for mig er det oplagt, at de også kunne nomineres til Bordingprisen,” siger han.
Efterlyser åbenhed
De to medlemmer af den journalistiske specialjury er rektor for SDU’s journalistuddannelse Troels Mylenberg og redaktør Marianne Gram fra 24timer. Den sidste siger til FAGPRESSEN, at hun faktisk ikke synes, kvindehandelsartiklerne hænger sammen som serie, hun kan heller ikke se så meget nyt i dem, og endelig – og vigtigst – synes hun ikke, de retter sig mod 3F’s målgruppe.
”De tre nominerede, Journalisten, Sygeplejersken og Computerworld forholder sig direkte til bladets målgruppe. Og det synes jeg er meget vigtigt, når vi taler fagbladsjournalistik,” siger hun.
Også redaktionsleder Carsten Jørgensen, bladet Finans, der i øvrigt løb med layout-prisen, er utilfreds med forløbet. Han kalder det ”opsigtsvækkende”, at artiklerne om kvindehandel ikke blev nomineret til journalistprisen i betragtning af, artiklerne blev nomineret til Cavlingprisen. Også han har dog en aktie i artiklerne, idet han var redaktionssekretær på 3F, dengang artiklerne blev bragt.
Han hæfter sig også ved, at journalistjuryen bestod af to journalister, der ikke har beskæftiget sig med fagbladsjournalistik.
”Jeg ville foretrække, at de, der skal vurdere journalistikken, arbejder med fagblade til daglig. Der sidder masser af journalister og redaktører i fagpressen, der kunne gør det mindst lige så godt som nogen, der kommer udefra,” siger han.
Hans største anke er dog, at begrundelserne for nomineringerne til de enkelte priser ikke blev offentliggjort på forhånd, ligesom man gør med Cavlingprisen.
”Der mangler åbenhed om, hvorfor de forskellige er nomineret. Specielt når der kun sidder to personer i juryen, er det vigtigt, at alle kan forholde sig til begrundelserne. Hvis de to har personlige referencer eller fordomme, er der en stor risiko ved den lukkethed,” siger Carsten Jørgensen. Han tilføjer, at det efter hans opfattelse også ville skabe langt mere interesse for Bordingprisen, hvis man kunne læse begrundelserne.
”Så havde vi noget at diskutere på redaktionerne, og hvis man vil gøre Bordingprisen til en større begivenhed – og det er vel det, man forsøger ved at indføre flere priser – er det en forudsætning, at nomineringerne kan diskuteres på et bedre grundlag, end det er muligt i dag,” siger han.
Tom Heinemann, der fik Bordingprisen i 2006 sammen med Morten Hansen følger ikke sin kollega ud af Bordingkomitteen – i hvert fald ikke nu. Tidligere vindere sidder to år i komiteen, og de to har delt årene mellem sig. Tom Heinemann siger til FAGPRESSEN, at han står helt bag Morten Hansens beslutning baseret på det, han har fået fortalt, men at han jo ikke selv har deltaget i møderne. Så han regner bestemt med at komme til næste møde i priskomiteen og så tage sin vurdering derfra.
Torsdag d. 31. maj 2007
