Foreningen arrangerer således her i efteråret en rejse til Polen, hvor danske grafiske virksomheder får mulighed for selv at afgøre, om landet kan blive en alvorlig konkurrent. Rejsen skal bl.a. afdække kvaliteten af produkterne, hvor aktive de polske trykkerier er på salgssiden, om sproget er en alvorlig barriere, og hvordan det transportmæssigt hænger sammen. Alt sammen for at give de danske virksomheder skyts til at svare deres kunder, når de truer med at flytte produktionen til Polen, alternativt for at undersøge, om der kunne være en ide i at gå i samarbejde med polske virksomheder.

 

Det fortæller chefkonsulent Michael Brochmann Nielsen fra Grafisk Arbejdsgiverforening. Han understreger, at der efter hans mening ikke er særlige besparelser at hente for de fleste magasin-produktioner. Oplagene skal i hvert fald være meget store, mener han, der peger på, at det mere er på de løntunge områder som bogproduktion, at Polen og måske også de baltiske lande kan være alvorlige konkurrenter til de danske virksomheder.

 

”Jeg har svært ved at se de helt store gevinster på produktion af magasiner. Lønningerne er ganske vist lavere, men det er effektiviteten også. Og magasinproduktion er stærkt automatiseret og altså ikke specielt løntung,” siger han.

 

Men der er penge at hente, siger direktør Jesper Sehested Lund, JSL Publications, der får de fem blade i porteføljen trykt i Estland. Hans erfaringer er så positive, at han opfordrer andre udgivere til i hvert fald at undersøge, om der er penge at hente ved at flytte produktionen.

 

Det er lidt af en tilfældighed, at han selv landede på Estland. Han brugte en dansk brooker, som entrerede med et estisk trykkeri, da han begyndte sin udgivervirksomhed, og i dag, hvor han handler direkte, kører han med to forskellige trykkerier. Rimeligt problemløst, siger han.

 

Jesper Sehested Lund kan godt undre sig over, at ikke flere specialmedier ser østpå for at spare trykkeomkostninger. For, som han siger, om ftp-serveren står det ene eller andet sted er fuldstændig ligegyldigt. Produktionsmæssigt er det ikke mere besværligt at handle med udlandet end med et dansk trykkeri.

”Jeg tror, det mest af alt handler om, at det føles tryggere at agere indenfor landets grænser. En mindre virksomhed, der i øvrigt ikke har international samhandel, føler det nok som en barriere, at skulle forholde sig til et trykkeri i udlandet. Og selvfølgelig er der da også barrierer, der skal overvindes. Kommunikationen er vanskeligere, for ganske vist taler de engelsk på de estiske trykkerier, men de er ikke verdensmestre i sproget,” siger han.

 

Til gengæld er der ikke noget at komme efter kvalitetsmæssigt, understreger Jesper Sehested Lund, der opfordrer andre udgivere til at tage en tur til Estland for at besøge forskellige trykkerier. Det gør han selv, men mest af hensyn til egen tryghed.

 

”For det er jo trykkerier, ligesom alle andre. Og i virkeligheden kan man bare se på de produkter, de leverer. Hvis de er i orden, hvorfor skulle de så ikke også kunne lave mit blad,” spørger han.

 

JSL Publications tjekker jævnligt, om danske trykkerier kan konkurrere med esterne. Foreløbig er der ingen, der har kunnet det.

 

De grafiske virksomheder ser i øvrigt lysere på fremtiden end tidligere, fremgår det af de nyeste tal i Grafisk Arbejdsgiverforeningen konjunkturbarometer.

Forventningerne til både beskæftigelsen og ordretilgangen er mere positive for 3. kvartal end for de to foregående kvartaler. Desuden viser tallene, at den faktiske beskæftigelse for 2. kvartal var bedre end forventet, mens ordretilgangen var lidt lavere i 2. kvartal end forventet. Der opereres dog stadigvæk med negative nettotal, men tendensen går mod nul.

Samtidig steg kapacitetsudnyttelsen for 2. kvartal med tre procentpoint, og prisindekset for trykkerierne er atter på vej op.