Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Specialmedier
vejrer morgenluft
Efter to års venten kom Medieudredningen endelig. Den gør op med de platformsstyrede støtteordninger og var lige det, specialmedierne drømte om
Det mest radikale af de tre scenarier, der opstilles i Medieudredningen fra Rambøll/Anker Brink Lund, er også det, specialmedierne drømmer om. Men specialmedierne står sammen med andre mindre mediegrupper temmelig alene med den drøm.
For den absolut største mediestøttemodtager, Danmarks Radio mener nu, at DR er en del af staten, og at de mere end tre mia. kroner, institutionen modtager, derfor ikke skal regnes med, når den fremtidige model skal besluttes. Den anden store modtager – TV2 – er glad for den nuværende støtteordning, og dagbladene, der som sidder på den suverænt største del af de penge, der går til trykte medier, synes bestemt ikke, der skal pilles ved deres støtte. Så hvem er egentlig interesseret i at ændre på mediestøtten? Kun dem, der ikke får penge i dag.
Men uanset hvad, så er repræsentanter fra Specialmedierne altså glade for udredningen, som det kan læses her:
Kristian Lund, formand for Specialmedierne:
Jeg er meget begejstret for rapporten. Og det ville være dejligt, hvis det ambitiøse scenarie 3 kunne lade sig gøre. For jeg er også meget optaget af kvalitet og indhold i medierne, og af en højnelse heraf.
Jeg er meget begejstret for rapporten. Og det ville være dejligt, hvis det ambitiøse scenarie 3 kunne lade sig gøre. For jeg er også meget optaget af kvalitet og indhold i medierne, og af en højnelse heraf.
Desværre må man nok konstatere, at dette scenarie er ønsketænkning – fordi det kan virke lidt sciencefiction agtigt for de kontante politikere. Så scenarie 2 er nok mere realistisk, og det er da også et skridt i den rigtige retning. For det vil ikke løse, men reparere på den uvilkårlighed og den uretfærdighed, der er i det nuværende system for mediestøtte og som går ud over specialmedier og mange af de nye medier.
Og det er noget andet, jeg er meget glad for med denne rapport: At det er slået fast af uvildige forskere, at det nuværende system ikke kan fortsætte. Og mit indtryk er, at det nu for alvor er gået op for politikerne, at systemet simpelthen er rygende uretfærdigt.
Med hensyn til finansiering af mediestøtten peger rapporten også på gode, konkrete løsninger, som jeg håber, politikerne vil tage til sig. For det er løsninger, der vil give flere penge i kassen til mediestøtte, uden at det går ud over nogen. Og det gælder både forslaget om at gøre noget aktivt for at inddrive erhvervslivets manglende licensbetalinger og forslaget om at privatisere P3.
Endelig glæder det mig, at rapporten udpeger specialmedierne som en væsentlig leverandør til nyhedsstrømmen. Og det er jo tankevækkende, at tv og radio, som får 3,7 milliarder kroner i støtte, bidrager med 12 procent af nyheds-råvarerne, mens vi i specialmedierne bidrager med syv procent trods det, at vi knap får en krone i støtte.
Rasmus Nielsen, chefredaktør og direktør for Altinget.dk:
Først og fremmest er jeg virkelig glad for den helt forandrede tone, der er kommet i diskussionen om mediestøtte i forhold til for bare et år siden. Efter midtvejsrapporten sidste år var jeg ikke optimist, men det er jeg nu med den fulde rapport i hånden.
Jeg oplever i dag en langt større forståelse for, dels at problemerne i den nuværende mediestøtte er meget reelle for de nicheprægede medier, dels at dagbladene er inde i en strukturel, teknologi-begrundet tilbagegang, og dels at man er nødt til at vurdere DR’s udfoldelsesmuligheder i lyset af de private mediers krise.
På den måde kan man sige, at vi har vundet kampen om dagsordenen. For i medieudredningsrapporten er forskerne gået lige ind i den debat, vi hele tiden har prøvet at rejse, og som andre har forsøgt at fortie. Det er som om, at det nu for alvor er gået op for dagbladene, og politikerne med, at nul-moms også er at betragte som mediestøtte og at licensen til DR er det – og at begge dele er konkurrenceforvridende til ulempe for især specialmedier og fritstående internetmedier.
Tilsyneladende er dagbladene også ved at fatte, at de selv med den nuværende støtteordning uforandret vil få store problemer fremover i og med at støtten – både distributionsstøtten og værdien af nul-momsen – daler i takt med oplagene. Jeg håber så, det vil få dem til at indse, at de er nødt til at åbne for den teknologiske revolution og indstille sig på at konkurrere med andre.
Så alt i alt har udredningen i sig selv givet os nyt mod på fremtiden, ny energi og ny tro på, at vi, der ingen støtte får, nok skal overleve og ikke vil blive udkonkurreret af medier med støtte. Men hvordan et nyt mediepolitisk forlig vil blive skruet sammen har vi tilbage at se. Og i mellemtiden vil vi fortsætte vores lobby-arbejde for at sikre, at rapportens uvildige kortlægning af mediestøtten kommer til at spille en stor rolle.
Arne R. Steinmark, chefredaktør og administrerende direktør, Mediehuset Ingeniøren:
Jeg håber, politikerne reelt kommer til at forholde sig til de forslag, der ligger i udredningen. Der er – om ikke skabt præcedens – så i hvert fald mange eksempler på det modsatte. Der har været nedsat en række kommissioner om fx skat, arbejdsmarked, straffelov, hvor der ikke er kommet meget ud af arbejdet. Det må ikke ske her. Det er simpelthen for vigtigt. Vi kan ikke spilde mere tid.
Af de tre scenarier, der stilles op – eller i praksis vel kun to, for det første er bevarelse af status quo - er det dybest set kun meriteringsscenariet, som for alvor markerer en ændring. Derfor håber jeg, at det er det, man arbejder videre med. Det vil være godt for medieudviklingen i Danmark, og det vil være godt for kvalitetsjournalistikken. Men det er også det forslag, der er mest kontroversielt og det, der for alvor ændrer ved de stærkeste medieområder, som i dag sidder på støtten.
Hvis det handler om at udvikle kvalitetsjournalistik, og hvis det handler om at styrke demokratiet ved at have en presse, som er i stand til at beskæftige sig med samfundet på en ordentlig måde, så er det nødvendigt at ændre på tingene, for ellers støtter man ikke journalistikken i sig selv, men de mediemonopoler vi har, og de platforme, der i dag er toneangivende.
Der er kræfter, der håber på, at vi kan allokere lidt penge – fx dem, der kan komme ind via forslaget om at inddrive pengene fra erhvervslicensen – til online-medierne, og så lade det være godt med det. Men det ændrer ikke på den helt fejlagtige måde, man støtter på i dag. En forretningsmodel, hvor så stor en del er afhængig af offentlig støtte, den er ikke sund.
Henrik Lisberg, chefredaktør og direktør for Dansk Landbrugs Medier:
Det er en meget opmuntrende rapport, der på helt udramatisk måde ser på medierne, og som gør op med den nuværende ordning, hvor man støtter det, der var engang og ser på, hvad man egentlig bør støtte.
I forhold til scenarie 3 – det mest vidtgående – er jeg lidt betænkelig ved, at der skal sidde nogle udvalg og administrere de mange penge. Jeg er betænkelig ved det smagsdommeri, der bliver resultatet, hvis man skal søge en fond for at lave journalistisk gravearbejde. Og egentlig synes jeg også, det er imod journalistikkens logik og natur, for journalistik er mere resultatet af en opfølgning og indsigt end af, at man laver et gravearbejde engang imellem. Det er den daglige, løbende journalistik, som er central for den demokratiske og seriøse debat, mere end det er den sensationsprægede.
I mellemscenariet – scenarie 2 – som vel også er det, de fleste betragter som det mest realistiske, er der en række spændende betragtninger om at få løsgjort nogle af de bindinger, der findes i dag. For specialmediernes vedkommende det, at vi på forhånd er dømt ude på grund af krav, der har meget lidt med vores indhold og vores journalistik at gøre, men alene med ligegyldigheder som frekvens og ejerforhold. Det gør man – moderat – op med i scenarie 2.
De tre scenarier i Medieudredningen ser i korte træk sådan ud:
Baselinescenariet
Mediestøtteordninger fortsætter uforandret. Det vil imidlertid medføre en skævvridning af mediestrukturen, fordi den teknologiske og strukturelle udvikling er løbet fra de nuværende støtteordninger.
Saneringsscenariet
Saneringsscenariet foreslår en række håndtag, som politikerne kan skrue på. Herunder indkrævningen af medielicensen (specielt forvaltningen af den såkaldte erhvervslicens), 0-momsen, udlicitering af P3 i stedet for P2 og at Public Service-pulen kan give støtte til andre medieformer end TV og at Dagbladsnævnet kan støtte internet- og mobilmedier, der har dagbladsfunktioner.
Meriteringsscenariet
Her er præmissen, at alle medier - uanset platform - skal kunne få mediestøtte, hvis de opfylder definerede publicistiske formål. Midlerne fra eksisterende støtteordninger frigøres og placeres i tre puljer: Basispuljen (85 procent), Den frie pulje (10 procent), der skal støtte konkrete medieprojekter som fx en artikelserie, en dramaproduktion, et nyt publicistisk internetsite e.l. og endelig Satsningspuljen (fem procent), der skal yde støtte til medieprojekter målrettet medieformer eller målgrupper, der er publicistisk underernærede set fra et mediepolitisk synspunkt.
Folketinget politikere skal nu tage stilling til, om de vil inddrage resultaterne af Medudredningen i de kommende forhandlinger om et medieforlig fra 2011 og frem.
Mandag d. 5. oktober 2009
