Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Specialmedierne er
storleverandører af nyheder
De foreløbige resultater fra undersøgelsen 'En Nyhedsuge i Danmark' fra 2008 viser, at omkring 30 specialmedier sætter deres kraftige spor i nyhedsstrømmen. Specialmedierne har i det hele taget bevaret deres placering som nyhedsleverandør i forhold til sidste ungersøgelse i 2003
Af Karin Kaas
Det er lykkedes specialmedierne at fastholde deres position som væsentlig leverandør af originale nyheder på trods af de mange nye medier især på internettet. Det viser en foreløbig opgørelse fra projekt ’En Nyhedsuge i Danmark’, som professor Anker Brink Lund fra CBS står bag.
Tallene viser, at det stadig er dagbladene, DR, TV2 og omkring 30 specialmagasiner, der ”sørger for at der er vitaminer i fødekæden”, som Anker Brink Lund udtrykker det. Der kalder det "imponerende, at så mange specialmedier bidrager til den offentlige debat."
Anker Brink Lund præsenterede de foreløbige resultater af Nyhedsugen på specialmediernes generalforsamling
”Internettet øger mængden af plankton – nogle vil sige forurening – i mediehavet, men meget lidt af det er originalproduceret. Langt det meste stammer fra de ’gamle’ mediers redaktioner, det vil sige dagblade og specialmagasiner og public service-stationerne”, siger Anker Brink Lund. Han afliver dermed også den forestilling, som ’naive’ mennesker kan have om, at man kan afskaffe papir, tv og radio og nøjes med web.
”Den holder ikke. I hvert fald ikke så længe der mangler en forretningsmodel for webmedier, der gør det muligt at ansætte journalister. Som det er nu, er man nødt til at drive et andet medie også, hvis der skal produceres originalt stof,” siger han.
Den rå liste over de mest citerede specialmedier i uge 45 og 46 i november sidste år ser sådan ud:
|
1. Ugebrevet A4
|
11. Altinget.dk
|
|
2. 3F
|
12. DI Business
|
|
3. Computerworld
|
13. Lederne
|
|
4. Ugebrevet Mandag Morgen
|
14. Tipsbladet
|
|
5. Videnskab.dk
|
15. Ugeskrift for Læger
|
|
6. Sygeplejersken
|
16. Tænk
|
|
7. Ingeniøren
|
17. HK.dk
|
|
8. Dagens Medicin
|
18. Magisterbladet
|
|
9. Food Cultura
|
19. LandbrugsAvisen
|
|
10. Tandlægebladet
|
20. Folkeskolen
|
Men listen er et øjebliksbillede, understreger Anker Brink Lund. Det er udelukkende citater i ugerne 45 og 46, der er talt op, og hvis optællingen fx var foretaget over et helt år, ville de to topscorere – A4 og 3F skifte plads, ligesom der også ville ske andre forskydninger. Fx giver Dagens Medicins placering på en 8. plads ikke det korrekte billede af mediets vægt i nyhedsstrømmen.
I den ene af de to uger glemte Ritzau ganske enkelt at sende tophistorien fra Dagens Medicin ud, og det rykkede altså gevaldigt på placeringen. Dansk Arbejdsgiverforenings Agenda vil normalt også være at finde blandt top 20, men Agenda havde et par svage uger.
Anker Brink Lund har følgende kommentarer til listen:
Ugebrevet A4 og 3F
På årsbasis ligger 3F som nr. 1. Mediet har en meget solid placering og scorer stort set citater hver uge. Næsten halvdelen af dets historier citeres – nogle ikke så mange gange, men citeret bliver det.
Når A4 i visse uger – og altså i de to undersøgte – overhaler 3F, skyldes det, at når bladet har en citerbar historie, går den til gengæld ind i næsten alle medier. Ofte bliver den endda citeres flere gange i samme medie. Det skyldes ifølge Anker Brink Lund, at A4’s historier bygger på undersøgelser, og der er ikke noget, som dagblade og tv elsker at citere mere fra specialmedierne end lige netop undersøgelser.
”Så hvis man vil være sikker på at komme i aviserne, så skal man bare lave en undersøgelse,” siger CBS-professoren.
Computerworld
Ifølge Anker Brink Lund er en af grundene til Computerworlds høje placering, at bladet har en fast aftale med Jyllands-Posten om, at avisen bruger stoffet.
”Det er en vej som andre specialmedier også burde gå,” siger Anker Brink Lund.
Videnskab.dk
Et rent netmedie, der kun har eksisteret et års tid og dermed forbavsende hurtigt har opnået den høje placering. Anker Brink Lund tror, at det hænger sammen med, at videnskab.dk ikke af andre medier opfattes som et interessebaseret medie, som mange andre specialmedier bliver, men derimod som en slags public service.
Videnskab.dk har – i øvrigt ligesom Ingeniøren – en høj forsyningssikkerhed. Dagspressens journalister ved, at de altid kan finde stof her, hvis de står og mangler en note. Så de bliver i højere grad citeret som resultat af en aktiv søgeproces fra andre journalister, end fordi de leverer en ’nyhed’.
Food Culture
Landbrugsrådets magasin er også ny på listen i forhold til seneste opgørelse i 2003. Den gang hed bladet Andelsbladet og havde en helt anden karakter. Man skulle absolut være mere end almindeligt interesseret i køer og grise for at finde det interessant. Nu er bladet langt mere sprælsk, og det citeres i øvrigt ofte uden at man overhovedet forbinder det med Landbrugsrådet.
Tandlægebladet
Bladet ville normalt slet ikke være at finde på en top 20-liste, og er i virkeligheden heller ikke blevet citeret ret meget i de to uger. Det er blevet bestjålet.
Tandlægebladet havde et par uger før optællingsperioden en god historie om, at danskerne kan forvente at få skiftet deres gamle amalgamplumper ud med plastic. Den historie bragte en af regionalaviserne i et tillæg om tænder, men bladet ’glemte’ at fortælle, at den kom fra Tandlægebladet. Så det var avisen, sammen med Sundhedsstyrelsen, som bekræftede avisens historie, der fik kredit for historien i de øvrige medier, der tog den op.
Kun fordi forskerne bag Nyhedsugen også har kastet sig ud i at lege detektiver, dukkede Tandlægebladet op som leverandør af historien. CBS udvikler nemlig sammen med Infomedia udviklet software som oprindelig var tænkt som værktøj til at afsløre, om elever snyder ved eksamen. Det værktøj kan altså også bruges til afsløre tyveri af historier.
Anker Brink Lund påpeger i øvrigt i den anledning, at han ikke kan love, at forskerne har fundet alt. Så hvis nogle specialmedier mener, at de burde optræde på listen, selvom de ikke har indberettet i de to uger, så kan de stadig nå det. Den officielle rapport kommer først til efteråret, så det er stadig muligt at justere den. I øvrigt kan der i forbindelse med fintællingen også ske forskydninger.
| 1. Dagens Medicin | 11. Landbrugsavisen |
| 2. Arbejdsmarkedspolitisk Agenda | 12. Efterskole |
| 3. Fagbladet | 13. Lederne |
| 4. Ugebrevet A4 | 14. Kommunalbladet |
| 5. Ingeniøren | 15. Sygeplejersken |
| 6. Folkeskolen | 16. Arbejdsmiljø |
| 7. Ugeskrift for Læger | 17. Dansk Politi |
| 8. Magisterbladet | 18. Børn & Unge |
| 9. Landbrugsavisen | 19. Metal |
| 10. Computerworld | 20 NNF-Arbejderen |
Mandag d. 18. maj 2009
