Det viser en analyse af specialmediernes rolle i fødekæden, som professor Anker Brink Lund fra CBS står bag. Analysen er en udløber af projekt ’En Nyhedsuge i Danmark’, der har gransket medierne i uge 45/2008 med det formål at afdække hvor meget originaljournalistik, der produceres i de forskellige medier, og hvordan den journalistiske fødekæde udvikler sig.

 

I forbindelse med projektet så forskerne i første omgang på antal citater fra specialmedierne i ugerne 45 og 46. Dette øjebliksbillede blev offentliggjort i foråret 2009 (læs artiklen her) og det er altså nu udvidet, så det dækker hele året. Og så ændrer billedet sig for nogle mediers vedkommende.

 

Sygeplejersken, Folkeskolen, DI Business og Tandlægebladet røg således helt ud af top 20, mens bladene Arbejdsmiljø, Journalisten, DJØF-bladet, Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, Danske Kommuner og Kommunalbladet kom ind på listen. Og også rækkefølgen på top 20-listen ændrede sig.

 

De 25 mest citerede specialmedier i 2008 var følgende – tallene i parentes viser placeringen i uge 45/46:

 

De 75 blade, der ikke ligger på top 25-listen, men som alligevel har en vis gennemslagskraft viser, at man med en solid, målrettet redaktionel indsats er i stand til at slå igennem i den almindelige offentlighed, understreger Anker Brink Lund. Han mener derfor også, at det er tiden at lukke diskussionen om, at det er synd for specialmedierne, at de andre medier stjæler deres historier uden kildehenvisning.

 

”Det handler i virkeligheden om, hvad man vil bruge sine ressourcer til. Der er en del af de blade, der ligger under vandoverfladen, som helt bevidst satser på, at den mest effektive påvirkning af offentligheden sker i det gedulgte. For dem er citater ikke er mål i sig selv”, siger han.

 

Det er nemlig det særlige ved specialmedierne, at de skal varetage en række andre hensyn end de traditionelle nyhedsmedier. Og opfyldelsen af disse mål er ikke afhængig af, at de bliver citeret i dagspressen.

 

”I stedet for at se specialmedierne som journalistiske medier, skal man se dem som publicistiske forstået sådan, at de i forhold til public service medierne ikke kun skal tage hensynet til demokratiet og borgerne men også medlemmerne, annoncørerne og de interesser, de varetager”, siger Anker Brink Lund.

 

Og det har betydning for den journalistik, der skal dyrkes på specialmedierne. Det handler om at skabe publicistisk værdi ved at forene det alment journalistiske med en række andre hensyn.

 

For det er altså for naivt at tro, at man hele tidenkan ’lave public service for private money’, siger Anker Brink Lund. Specialmediernes journalistik skal derfor tage både professionelle, politiske og pekuniære hensyn.

 

Det skal alle mediers journalistik naturligvis gøre i en vis udstrækning, men til forskel fra de traditionelle nyhedsmedier, hvor det ikke er den enkelte journalist, der skal tænke i hverken penge eller politik, kommer journalisten på specialmedierne ikke uden om at tænke publicistisk.

 

”Og det er faktisk ikke så svært for dem, for de fleste gør det jo i forvejen. Journalisten på specialmedierne tænker jo ikke bare professionelt men også på sine brugere. Og de fleste af specialmedierne har også en forretningsmodel, der er synlig for redaktionen. Det kan godt være, at de har et frihedsbrev, men vejen til at tænke politisk og pekuniær værdi er ikke så lang på specialmedierne. Og det mener vi faktisk er en styrke i en tid hvor tid og penge til professionel publicistik bliver stadig mere knappe,” siger Anker Brink Lund.