Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Specialmedierne har længe
taget betaling for netnyheder
Det er oplagt for nichemedierne at tage betaling for online-nyheder. Og flere har også for længst fundet ud af det
Af Karin Kaas
Det er en god idé at tage betaling for nyheder på nettet, og det er især oplagt for nichemedierne.
En række redaktører fra specialmedier er enige med JP/Politikens Hus og Berlingske Medier, der den seneste tid har slået til lyd for, at læserne skal betale nyheder på nettet. Men det er altså ikke en ny idé, siger de også. Flere specialmedier har for længst fundet ud af, at tage penge for indholdet på deres websites.
Det peger blandt andet Jens Møller Nielsen, redaktionschef på Computerworld på. Han siger:
”Det er ikke bare en god ide, det er også nichemedierne, der går foran med den forretningsmodel. Modellen er oplagt for nichemedier, som retter sig til en bestemt profession, hvor arbejdsgiverne er villige til at betale for abonnementer til deres medarbejdere. Se bare på Altinget og Mediawatch, hvor store dele af indholdet kun er tilgængeligt for betalende abonnenter. Man ser også brugerbetaling hos fagforeninger og andre foreninger, hvis medier er finansieret af kontingentindtægter - uanset om mediernes netindhold kan ses af alle eller kun af medlemmer.
På Computerworld har vi en så købestærk målgruppe (ledere der investerer i it), at vores fokus i højere grad er på at dokumentere vores stærke målgruppe, for derigennem at kunne opretholde høje priser for annoncer og andre kommercielle produkter rettet mod målgruppen. Men det kan da sagtens tænkes, at vi med tiden også vil afsøge modeller for brugerbetaling a la modellerne fra Altinget og Mediawatch.”
Ulige konkurrence
Chefredaktør på fagbladet 3F, Palle Smed, vil heller ikke give dagbladene kredit for ideen, og så synes han i øvrigt, at det er langt mere interessant at diskutere de ulige vilkår mellem specialmedierne og de medier, der løber med statsstøtten. På SpecialmedieMagasinets spørgsmål, om betaling for nichenyheder er en rigtig ide, siger han:
”Debatten er vendt på hovedet. For det første er det ikke nogen ny idé. Flere leverandører tager allerede penge for levering af nichenyheder, blandt andet Mediawatch, Altinget og Børsen. Og her er det tydeligt, at der er et betalingsmarked for visse specialnyheder.
Det korte svar er derfor, at hvis der er penge i specialnyheder, så skal man naturligvis tage betaling for det - med mindre der er forretningsmæssige argumenter for at gøre det gratis. Men der vil næppe nogensinde blive penge i generelle nyheder.
Det lidt længere svar er en vinkel, som dagbladsfolk temmelig sikkert ikke har interesseret sig for. Det handler om den konkurrenceforvridning, som finder sted, når statsstøttede virksomheder som DR, JP, Børsen, Politiken, Ekstra Bladet og Berlingske går i luften med nyheder, der direkte konkurrerer med specialtjenester, der skal fungere på almindelige konkurrencemæssige vilkår.
Det mener jeg, er en langt mere interessant diskussion.
Hvordan kan politikerne tillade, at staten gennem momsfritagelse og dagbladsstøtte er med til at forhindre den fri konkurrence på mediemarkedet og dermed truer mindre iværksættere og specialmedier på brødet. Det er komplet uforståeligt!
Den ulige konkurrence eksisterer allerede på en række områder, men vi ser også hvordan dagblade og tv-stationer hastigt bevæger sig ind på gossip og sladder, og dermed påfører ugebladene en konkurrence, som er helt urimelig.”
Det skal være specialiseret
Medie- og kommunikationschef hos Lederne, Ulla Bechsgaard, peger på, at mediechefer overalt i verden lige nu diskuterer, hvordan medierne kan tjene penge på nettet.
”Jeg har netop deltaget i den store verdenskonference for magasin- og mediechefer i London, FIPP, og her ærgrede flere oplægsholdere sig over, at brugerne har vænnet sig til, at nyheder på nettet er gratis. Men vurderingen er, at det er meget vanskeligt at lave om på. Der var langt større forhåbninger til at tjene penge via nye tjenester på mobiltelefoner end på internettet.
Personligt vurderer jeg, at brugerne kun vil betale for noget, de ikke kan få andre steder, og som de har en særlig interesse i. Jeg vil for eksempel gerne betale 24 kr. en gang for alle for at få trafikorientering på min i-phone, men jeg vil ikke betale for at få generelle nyheder om trafik. Men hvis jeg havde trafik som min hobby eller mit arbejde og nogen kunne give mig noget, som jeg ikke kunne få andre steder, ville jeg være villig til at betale,” siger Ulla Bechsgaard.
Målrettet og seriøst
Lis Lykke, chefredaktør på AGI siger også OK til betaling for netnyheder:
"Men vi skal være fagligt gode til at gøre nyhederne så målrettede og seriøse, at de beriger målgruppen/nyhedskøberne med information, der betyder en forskel for dem i deres arbejde/hverdag. Er vi ikke dygtige nok til at finde de rigtige nichenyheder, og kommunikere dem til de relevante målgrupper, ødelægger vi markedet. Og så mener jeg, det er nødvendigt at huske, at det er synergien mellem både de trykte, de offentligt tilgængelige netnyheder og de tilkøbte nicheydelser, der skal være basis for successen. Og vi skal bruge nettets muligheder med links, levende billeder og dialog."
Forbrugerne siger ja
Forbrugerne er villige til at betale for nyheder på nettet, og villigheden vil stige. Det viser en undersøgelse om betaling for netnyheder, som konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers for nylig har gennemført i samarbejde med World Association of Newspapers.
Undersøgelsen viser, at to tredjedele af de adspurgte – 4900 mennesker i syv lande – er villige til at betale for nyheder på nettet. Men de fleste vil kun betale for nichenyheder. Til gengæld viser undersøgelsen, at de færreste vil betale for onlineindhold på mobiltelefoner. Det skyldes primært, at det er besværligt at læse på skærmen, og at teleselskaberne tager sig mere end godt betalt for at overføre data til mobilen.
Mandag d. 18. maj 2009
