Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Relaterede artikler
Fagblade leverer fem pct. af den originale nyhedsproduktion. Magasiner og tidsskifter leverer yderligere et par procent. Støtte: 50 millioner kroner.
TV og radio leverer 12 pct. af nyhedsproduktionen. Støtte: 3,7 milliarder kroner.
Dagblade leverer 71 pct. af nyhederne. Støtte: 1,5 mia. kr.
Specialmedierne kræver ligestilling
Puljerne til mediestøtte skal udvides, så flere specialmedier, der i dag diskrimineres, også kan få del i de offentlige støttekroner. Det mener Danske Specialmedier, der netop har barslet med sit udspil til en ændring af reglerne for mediestøtte
Af Berit Andersen
Specialmedierne skal have samme vilkår som dagbladene, når det gælder økonomisk støtte fra staten. Det betyder, at flere end i dag vil få adgang til mediestøtte – blandt andet fritstående og nye internetmedier.
Det er essensen af det forslag til ændringer i mediestøtten, som Danske Specialmedier netop har fremlagt.
”Vi ønsker ikke særbehandling for specialmedier, men blot ligestilling. Som Medieudredningen også fremhæver, leverer en række specialmedier nyheder, artikler og andet indhold, der lever op til de mediepolitiske målsætninger, der bør støttes. Derfor fremlægger vi et forslag, der vil styrke økonomien hos en række specialmedier og give dem kræfter til på lige fod med andre at producere endnu mere indhold af høj kvalitet,” siger Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard.
Da foreningen arbejder for en løsning, der er platformsneutral, har man på kort sigt valgt at fokusere på distributionsstøtten og de fritstående mediers vilkår.
”Distribution er en kraftigt stigende omkostning, som alene belaster trykte medier – og ikke medier på andre platforme. Derfor er det en alvorlig hindring for at sikre lige vilkår på mediemarkedet,” forklarer direktøren.
Mere støtte, mere indhold
Forslaget fra Danske Specialmedier kommer, efter at professor og medieforsker Anker Brink Lund i samarbejde med Rambøll fremlagde sin store rapport om Medieudredning i oktober. Den skal bruges som grundlag for de kommende politiske forhandlinger om mediepolitikken for årene 2011-2014. Grundlæggende handler mediestøtte om to ting, dels momsfritagelse til dagbladenes salg af abonnementer, dels distributionsstøtte til dagbladene og enkelte andre.
I kroner og øre vil konsekvenserne af DS’s forslag beløbe sig til 65 millioner kroner. En stor del af pengene vil dog tjene sig selv ind igen, da støtten vil blive omsat i produktion af mere indhold, flere udgivelser og dermed større skatte- og momsindtægter for samfundet, påpeger foreningen i sit forslag.
Tre puljer
De 65 millioner ekstra til støtte fordeler sig på tre puljer: Ugeavispuljen, bladpuljen og en ny støttepulje.
Den nye støttepulje skal rumme et beløb på 10 millioner kroner, der går til etablering og udvikling af fritstående internetmedier.
Bladpuljen, der yder støtte til blade med indhold af almennyttig eller humanitær karakter eller inden for områderne kultur, undervisning, miljø og religion, foreslås forøget med 10 millioner kr., sådan at alle blade kan få tilskud. I dag kan kommercielt udgivne blade ikke få tilskud fra denne pulje. Problemet ses fx på områder som golf, sejlsport, videnskab eller lignende, hvor der findes flere blade, der ligner hinanden og konkurrerer om de samme læsere og de samme annoncer. I dag er det imidlertid sådan, at det kun er de, der er udgivet af en forening, som kan få støtte.
”Ideen bag vores forslag her er, det skal være indholdet og ikke arten af udgiveren, der er afgørende for, om et blad kan få støtte,” siger Christian Kierkegaard.
Han vurderer, at udvidelsen af bladpuljen, så også kommercielle medier kan få støtte, kan blive til gavn for 10-20 af foreningens medlemmer.
Fra samme pulje skal helt små blade med oplag på under 3.000 kunne kompenseres for de senere års meget store portostigninger. Danske Specialmedier foreslår, at der bevilges yderligere to-tre millioner kr. hertil.
Ugeavispuljen skal udvides fra de nuværende 10 til 55 millioner kroner, sådan at der kan gives distributionsstøtte til blade, der udkommer mere end 12 gange om året, og hvor mindst halvdelen af det redaktionelle stof handler om enten samfund, politik eller kultur.
Kriteriet med udgivelsesfrekvensen er en ændring fra de nuværende to gange månedligt i mindst 10 måneder. Det skal ændres, fordi et blad i dag godt kan være aktuelt, selv om det kun kommer 12 gange årligt i trykt form. For rigtig mange supplerer den trykte udgave med et særdeles aktivt website og er derfor er mindst lige så citeret og lige så gode til at sætte dagsordenen som før, lyder forklaringen på dette forslag fra Danske Specialmedier.
Kriteriet om at mindst halvdelen af mediets indhold skal handle om enten samfund, politik eller kultur er en opblødning i forhold til de nuværende regler, hvor kriteriet for at få støtte er, at det nærmest skal være et omnibus medie og indeholde lidt af det hele. Det diskvalificerer en lang række specialmedier, som netop er kendetegnet ved, at deres indhold fokuserer inden for en bestemt niche. Derfor bør kravet om et både-og ændres til et enten-eller.
”I fremtiden vil en stor del af den journalistiske udvikling ske i nichemedierne. Og det er vores forslag en logisk konsekvens af,” siger Christian Kierkegaard.
Medieudredningen vurderer, at op mod 100 specialmedier bidrager til fremme af både samfundsdebatten og folkeoplysningen. Derfor vil forslaget fra Danske Specialmedier betyde, at op mod 50 af foreningens medlemmer vil kunne komme i betragtning til støtte fra ugeavispuljen, heriblandt Ugebrevet A4, Fagbladet 3f, Computerworld, Dagens Medicin, Lederne, Sygeplejersken, magasinet Ingeniøren og mange andre blade – både organisationsblade og kommercielt udgivne.
Mere om meritering
Medieudredningen opstiller tre modeller til en løsning af de nuværende problemer med mediestøtten. Her er Danske Specialmedier principielt enig i den tredje model, der kaldes meriteringsscenariet, og foreslår, at der i den kommende medieforligsperiode sættes et arbejde i gang med henblik på at konkretisere forslaget, så det bliver operationelt.
Medieudredningen opstiller tre modeller til en løsning af de nuværende problemer med mediestøtten. Her er Danske Specialmedier principielt enig i den tredje model, der kaldes meriteringsscenariet, og foreslår, at der i den kommende medieforligsperiode sættes et arbejde i gang med henblik på at konkretisere forslaget, så det bliver operationelt.
Ifølge meriteringsscenariet skal alle medier – uanset platform – kunne få mediestøtte, hvis de opfylder nogle bestemte publicistiske formål. Og midlerne fra de eksisterende støtteordninger skal frigøres og placeres i tre nye puljer:
- Basispuljen – med 85 procent af midlerne
- Den frie pulje – med 10 procent af midlerne. Den skal støtte konkrete medieprojekter som fx en artikelserie, en dramaproduktion, et nyt publicistisk internetsite e.l.
- Satsningspuljen – med fem procent af midlerne. Den skal yde støtte til medieprojekter målrettet medieformer eller målgrupper, der er publicistisk underernærede set fra et mediepolitisk synspunkt.
Fredag d. 13. november 2009
