Teknologien hjælper specialmedierne

Sådan faldt ordene, da formand Kristian Lund holdt sin mundtlige beretning på Danske Specialmediers generalforsamling 24. marts. Men nu er hurtigt jo et relativt begreb. For det er altså ikke lige om hjørnet, at distributionsstøtten bliver ligegyldig for den store del af foreningens medlemmer, understreger Kristian Lund.

 

”For langt hovedparten af vores medlemmer vil distributionen være den største omkostning i mange år endnu. Og vi har bestemt ikke opgivet kampen for støtte til de af vores medlemmer, hvor prisen for at få bladene omdelt gør rigtig ondt”, siger han.

 

Men han tror fuldt og fast på, at en række nichemedier indenfor en overskuelig fremtid distribueres elektronisk i en grad, så de ikke har behov for støtte til distributionen. De står så til gengæld i den urimelige situation, at de konkurrerer med dagbladenes nettjenester, der har nul-moms.

 

”Og det må lovgiverne altså gøre noget ved”, siger han.

 

Så de kommende år ændres hovedopgaven for specialmediernes forening sig ikke. Det handler stadig om at sikre specialmedierne lige vilkår med omnibusmedierne.

 

”Vi skal fortsætte det sidste reparationsarbejde på den gamle medieverden. Det vil sige at overbevise politikerne om, at de – og det danske samfund – har brug for os, og vi derfor skal have del i mediestøtten. Men det er og bliver et gisp fra en gammel verden. Den teknologiske udvikling betyder, at distributionsstøtten bliver mindre og mindre væsentlig, fordi vi i stigende grad vil udkomme elektronisk”, siger Kristian Lund.

 

Ikke udelukkende, understreger han. Det trykte blad forsvinder ikke, men det vil blive kraftigt suppleret af onlineudgivelser – nogle mere end andre.

 

Hans eget medie – Dagens Medicin – vil i hans optik have en online/trykt-fordeling på henholdsvis 75 og 25 procent. Og den vej vil det gå for langt de fleste, mener han.

 

”Så det handler altså om, at vi skal bringes i mål, indtil vi ikke længere har brug for støtte. Og vi kan da glæde os over, at vi måske er den medietype, der har nemmest ved at gå ind i en elektronisk fremtid. Vi har en vare, der efterspørges, og som er utrolig velegnet til elektronisk distribution,” siger han.

 

Men indtil da er der især to typer specialmedier, der for alvor er i klemme. Nemlig de medier, der er i konkurrence med dagbladene, og så de mange små med oplag under 3.000.

 

”De små blade er blevet straffet urimeligt hårdt og nu, hvor CityMail er gået nedenom og hjem bliver de straffet endnu hårdere. For Post Danmark vil tage sig blodigt betalt for, at man nu har monopol igen. Det er simpelthen nødvendigt, at de bliver kompenseret for de høje distributionsudgifter, for ellers overlever de ganske enkelt ikke, indtil de har fundet deres elektroniske ben”, siger Kristian Lund. 

 

Danske Specialmedier har brugt mange kræfter på at forberede sig til de kommende medieforhandlinger. Og selvom Kristian Lund erkender, at der blandt foreningens 360 medlemmer også er blade, er aldrig kommer i nærheden af offentlige støttekroner, er han helt fast i kødet i forhold til, at det både har været en rigtig prioritering, og at arbejdet skal fortsætte.

 

”Ifølge medieudredningen leverer 100 af foreningens medlemmer et redaktionelt indhold, der bør støttes. Dertil kommer, at vi kæmper for, distributionsstøtte til de små blade. Så det er en ganske stor del af medlemmerne, der er afhængige af udfaldet af medieforhandlingerne”, siger han.

 

Selvom Kristian Lund i sin mundtlige beretning på foreningens generalforsamling den 24. marts stædigt fastholdt, at han er optimist med hensyn til fremtiden – på en billig baggrund ganske vist, for det kan kun gå fremad, når man intet har – er det ikke den allernærmeste fremtid, han ser så optimistisk på.

 

”Nej, jeg frygter, at vi lander der, hvor politikerne vil vælge at støtte dagbladene og Danmarks Radio. Og jeg synes det er både bekymrende og ærgerligt, at muligheden for at lave et samlet medieforlig tilsyneladende er forsvundet, og det dermed bliver os, der kommer til at betale prisen en gang til”, siger han.

 

”Til gengæld synes jeg, vi skal se det som noget forbigående. Det er os, der har det rigtige redaktionelle koncept til fremtiden – det har vores konkurrenter ikke”.