Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Venstre vil vende op og ned
på mediestøtten
Et oplæg fra Venstres mediepolitiske ordfører gør op med, at det kun er print, der støttes, og kun hvis printet kommer dagligt. Fremtidens støtte skal afhænge af det publicistiske indhold og være platformuafhængig
Af Karin Kaas
Overordnet set er det godt nyt for specialmedierne i Venstres udspil til de kommende medieforhandlinger. Og titlen – Medierne i det nye årtusinde – er ikke helt ved siden af. Udspillet vender nemlig i høj grad op og ned på den hidtidige støttepolitik, der lidt firkantet sagt især støtter de ”gamle” medier og lader de nye, digitale sejle deres egen sø.
Udspillet fra Venstre slår således fast, at den fremtidige støtte skal være platformuafhængig, og det får en række digitale medier til at vejre morgenluft. Men der er også knaster i forhold til specialmedierne. Venstre afviser at støtte specialmedier, der henvender sig til snævre målgrupper. Hvor snævre fremgår ikke af udspillet, men ifølge Venstre bliver det aldrig en offentlig opgave at støtte bil- eller livsstilsmagasiner.
Vi har plukket i Venstres oplæg.
DR skal udlicitere mere
DR får mange ord med i oplægget. Blandt dem er, at de 3,5 milliarder kroner, som DR hvert år modtager i licens, ikke skal bruges til at presse andre tv-aktører, dagblade eller øvrige medieaktører ud af det danske marked.
DRs services må derfor ikke brede sig ind over områder, som dermed ikke længere er kommercielt bæredygtige for andre aktører – det gælder både internet, portaler, dagblade og indholdsproducenter. Derfor vil partiet også have de nuværende public servicekontrakter udbygget væsentligt, og partiet vil have alle nye initiativer fra DR værditestet i forhold til public serviceforpligtelsen.
Partiet vil forpligte DR til at lave partnerskaber med andre aktører. Det skal sikre, at DR ikke bare overbyder og overtager ideer og koncepter, som andre har udviklet, men at DR – hvis man mener, der er behov for at styrke et område - indgår i et partnerskab på nettet, portaler, indholdsformidling eller andre områder, hvor DR i dag på mange områder underminerer nye eller eksisterende kommercielle forretninger, som Venstre udtrykker det.
Ifølge Venstre skal DR udlægge minimum syv procent af sin produktion til private aktører. Udlægningen skal fordeles mere jævnt mellem tv, radio, nye medier og faciliteter.
Dagblade
Den fremtidige mediestøtte skal skrues sådan sammen, at den fokuserer mere på indhold end på platform. Men da dagbladene er den absolut største leverandør af nyheder, frygter partiet ikke, at en sådan omlægning vil true dagbladenes eksistens.
Et parameter for støtte bliver også den geografiske balance, den demografiske rækkevidde og evnen til at frembringe originalt publicistisk indhold. Det betyder også, at gratisaviserne kan spille en rolle i kampen om støtten, fordi de når ud til en anden målgruppe end de traditionelle aviser. Men, understreges det, der er ingen tvivl om, at brugerbetaling fører til bedre og mere dybdegående journalstik. Derfor skal forskellige initiativer og forsøg med nye betalingsmodeller og distributionsformer af dagbladene understøttes. Det gælder fx mikrobetaling på nettet, men det kunne også være et tilskud til, at aviserne betaler en e-reader til deres læsere.
Og så sætter debatoplægget spørgsmålstegn ved, om en avis absolut skal udkomme dagligt for at få støtte. Den kunne fx også komme elektronisk i ugens løb og på papir i weekenden.
”Vi har brug for fleksible støttepuljer, der ikke bremser den teknologiske udvikling, men tværtimod fremmer den”, hedder det i udspillet.
Samtidig slås det fast, at nulmomsen for dagbladene skal fastholdes og at ændringerne skal ske i et tempo, der sikrer, at gulvtæppet ikke rives væk under aviserne.
I punktform vil Venstre på dagbladsområdet blandt andet:
- Over en årrække bruge en stor del af distributionsstøtten til at støtte udbredelsen af e-booklæsere.
- Ændre omstillingspuljen, så puljen fremover kan støtte projekter, der er målrettet mod at sikre avisens udbredelse og overlevelse i en ny medietidsalder.
- Sikre, at lovgivningen ikke spænder ben for dagbladenes indtog på den digitale distribution.
- Sikre, at der fortsat er et geografisk støttekriterium, så et abonnement ikke koster mere i udkantsområderne end i de tætbefolkede områder
- Fremme forsøg med digitalisering af aviserne.
- Arbejde for, at e-aviser sidestilles med aviser i momslovgivningen.
- Støtte udviklingen af mikrobetaling for aviserne på nettet.
- Styrke den publicistiske nyhedstradition ved at styrke støtten til indhold.
- Sikre en større platformsuafhængighed end det er tilfældet i fordelingen af den nuværende mediestøtte.
- Sikre, at aviser, der ikke udkommer på papir alle ugens dage fortsat kan omfattes af de regler, der gælder for avisdistribution
- Sikre, at nul-momsen til aviserne kan fortsætte
- Have en overgangsperiode på en længere årrække for at sikre at eventuelle omlægninger indfases over tid.
- Skelne klart mellem publicistisk baserede medier og indhold af ren kommerciel eller underholdningsmæssig karakter.
Undersøgende journalistik
Venstre vil oprette en underpulje til Public Service Puljen – den blev oprettet for at styrke indholdsproduktionen på andre breddækkende tv-kanaler end DR – som skal fokusere på dybdeborende journalistik og nyheder. Ellen Trane Nørby har nævnt beløbet 5 millioner kr. årligt.
State of the News
Hvis mediestøtten fremover skal gå mere på indhold end på mediegrupper, skal indholdet på de forskellige platforme sammenlignes og vurderes, så beslutningstagerne kan få overblik over, hvad der er den reelle indholdsmæssige forskel på et ugemagasin og tabloid-presse. Det skal ifølge Venstre ske i et uafhængigt organ – State of the News – som man allerede kender det fra blandt andet USA, Holland og Sverige. Dette organ skal følge udviklingen på mediemarkedet og kvalificere mediestøttedebatten og fordelingen af de offentlige støttekroner.
Et dansk State of the News skal bestå af mediefagfolk og repræsentanter fra universitetsverdenen. I undersøgelserne skal indgå både aviser, online nyhedsmedier, tv, radio og magasiner og hovedvægten skal lægges på det journalistiske indhold, men også bruger- og målgrupper og ejerskab skal inddrages.
Læs også it-journalist Klavs Andersens artikel om e-readere
Torsdag d. 25. februar 2010
