Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
"Public service-test bør også omfatte dagblade, der i modsætning til magasiner og fagblade modtager mediestøtte"
Professor Anker Brink Lund i Berlingske Tidende |
Vinder af fotoprisen:Simon Høeghsberg
Fotografens dybe fascination af mennesker, deres kroppe og ikke mindst deres ansigter blev til serien *Ansigtsløfter*
Af Berit Andersen
Egentlig var han på vej til New York i anden anledning - og skulle bare finde på noget, der kunne finansiere turen. Derfor stillede han sig op midt på Manhattans gader med sit gode, gamle, slidte kamera mellem hænderne og begyndte at skyde løs. Og for få dage siden førte resultatet af disse knips ham op på vinderskamlen, da årets Bordingpriser blev overrakt. Simon Høegsberg hedder han. Og billedserien han vandt fotoprisen for hedder ’Ansigtsløfter’ og blev bragt i DSB’s månedsmagasin Ud og Se i november 2006.
At emnet for serien blev ansigter skyldes i sidste ende den unge fotografs dybe fascination af mennesker, deres kroppe og ikke mindst deres ansigter:
”Nogle gange ser man et menneske på gaden, som har et ansigt og et udtryk, man umiddelbart bliver lidt forelsket i. Et, der giver én en fornemmelse af, at man ville komme godt ud af det med dette menneske, hvis man lærte det at kende,” siger Simon Høegsberg.
Det sidste blev hans mål med projektet i New York. Altså at lære disse mennesker at kende for at se om de faktisk er lige så rare og dejlige, som man synes, de ser ud til at være - eller om skinnet bedrager. Rundt omkring i Manhattans pulserende byliv fandt han derfor en halv snes mennesker, som på grund af deres særlige udseende gav ham lyst til at sige hej og lære dem at kende. Og hans indgang til dem blev spørgsmålet om, hvad de selv syntes om deres ansigt – hvorefter han tilbragte en lille halv time sammen med hver af dem, mens han fik dem til at fortælle hudløst ærligt om sig selv og meget andet.
”Der er jo ikke noget så ærgerligt som at få hjertebanken over at se et menneske, man tror er interessant, og så ikke gøre noget ved det, fordi man ikke ved, hvad man skal sige eller stille op med det. Og her kom mit spørgsmål mig til hjælp. Det var min måde at holde på dem,” fortæller Simon Høegsberg.
Uddannet i London
Selvom han er vokset op i Århus, tæt på Danmarks Journalisthøjskole, er Simon Høegsbergs evner ikke udviklet dér, på uddannelsen som fotojournalist. Som ung havde han nemlig mere lyst til at komme væk hjemmefra. Gerne til udlandet. Så da muligheden kom, faldt valget på London, hvor han i 2002 afsluttede en treårig uddannelse til fotograf på London Institute’s School of Media. Et sted, som han kun taler pænt om.
Oprindelig var Høegsbergs interesse litteraturen og det med ordene. Hjemme i skuffen har han tre fjerdedele af en roman liggende, som blev forfattet, da han var meget ung. Men så gik han i stå og fik lyst til noget andet og mere. Og da hobbyen var at fotografere, lå kombinationen af de to ting - foto og tekst - lige for.
I dag er hans foretrukne genre kunstfotografiet. Og for at få råd til at dyrke denne, arbejder han ved siden af som reklamefotograf, ligesom han tager billeder til magasiner og blade.
Billedserien fra New York er skudt på god, gammeldags vis. For det er først for meget nylig, at han har fået råd til det kostbare digitalkamera, han gerne ville have – der skulle nemlig spares 56.000 kroner op først. Det gamle kamera er dog ikke lagt væk af den grund. For som Simon Høegsberg ser det, ”er der noget enormt flot ved den kornede kvalitet, som du opnår på gammeldags vis.”
Fotograf Simon Høgsberg demonstrerer i 10 fotos, at han mestrer portrætkunsten. Billederne er enkle, personen kigger ind i kameraet og dermed på læseren, og alle portrætterne er præget af stort nærvær. Teknisk er billederne ensartede og har et naturligt farvevalg. En naturlighed, der klæder den virkelighed, som billederne vil beskrive, og en naturlighed, der står i skærende kontrast til de meget digitalt behandlede billeder, der ofte ses. I teksten, som også er skrevet af Simon Høgsberg, fortæller personerne om sig selv. Med få ord får vi indblik i deres liv. Tekst og billeder har en dybde og en ro, som smitter af på læseren.
Bordingkomiteens begrundelse
Fotograf Simon Høgsberg demonstrerer i 10 fotos, at han mestrer portrætkunsten. Billederne er enkle, personen kigger ind i kameraet og dermed på læseren, og alle portrætterne er præget af stort nærvær. Teknisk er billederne ensartede og har et naturligt farvevalg. En naturlighed, der klæder den virkelighed, som billederne vil beskrive, og en naturlighed, der står i skærende kontrast til de meget digitalt behandlede billeder, der ofte ses. I teksten, som også er skrevet af Simon Høgsberg, fortæller personerne om sig selv. Med få ord får vi indblik i deres liv. Tekst og billeder har en dybde og en ro, som smitter af på læseren.
Hele portrætserien ’Ansigtsløfter’ kan sammen med et udvalg af Simon Høegsbergs øvrige projekter ses på hans hjemmeside: www.simonhoegsberg.com
Torsdag d. 31. maj 2007
|
||