”Der er mange historier i specialmedierne, som egner sig godt til at formidle i levende billeder.

Det gælder fx sport. I stedet for at skrive, at kampen i weekenden endte med to flotte mål, er det meget federe at kunne vise målene, så folk selv kan se dem. Så lige så snart der er noget oplevelsesorienteret eller bevægelsesorienteret i det, er web-tv et rigtig godt kommunikationsmiddel,” siger Jakob Draminsky – en af de to unge bag firmaet Net Clip, der har specialiseret sig i levende billeder på nettet.

 

Men fordi web-tv er ved at blive lidt mere tilgængeligt for medierne, skal de ikke bruge det ukritisk, advarer han. For der er historier, der egner sig mere til tv på nettet end andre. Og man skal heller ikke hoppe med på vognen, bare fordi andre gør det. Ligesom med Facebook, Twitter og andre sociale medier skal man kun bruge de nye platforme, hvis man har et klart behov for det. Så for nogle specialmedier vil web-tv egne sig godt, og for andre slet ikke, påpeger han.

 

Mange bruger i dag web-tv på den måde, at de lige smider kameraet med i tasken, når de alligevel skal ud og lave et interview. Og så lægger de efterfølgende en lang snak på nettet. Men det er ikke opskriften på et succesfuldt web-tv.

 

”Den måde at bruge kameraet på er jeg ikke fortaler for. For det, man lægger ud, skal have en merværdi. Og det har det ikke bare at se mig for eksempel sidde her og snakke. Når man lægger klip på nettet, skal der være noget oplevelse i det. Hvis det er et interview, skal det indgå i en reportage, der er redigeret. Ikke bare være en ren snak. Det er for kedeligt,” siger Jacob Draminsky.

 

En anden fejl mange efter hans mening gør, er at de producerer web-tv på samme måde, som DR og TV2 laver broadcasting. Det vil sige de klipper, redigerer, roder med lyd og gør ved på en måde, som er vældig prisværdig, men som slet ikke kan svare sig.

 

”På nettet gør det ikke noget, at det knaser i lyden eller billedet hopper lidt indimellem. For jeg har hørt folk sige: Jamen, det er jo den eneste mulighed vi har for overhovedet at se det. Derfor er vores konklusion, at kvaliteten kun vanskeligt kan blive for dårlig på nettet, og at man altså ikke af den grund skal være bange for at give sig i kast med web-tv,” siger han og tilføjer, at det da godt kan være, at kravene øges med tiden. ”I dag vil vi jo heller ikke nøjes med sort-hvid tv, som var fint i begyndelsen af fjernsynets tid.”

 

Mediernes broadcasting-tankegang får endda nogle web-tv-producenter til at bruge studieværter til at præsentere indslagene – hvilket ifølge folkene bag Net Clip også er helt forkert. For på nettet er brugeren selv ’studieværten’, da det er den, der har musen i hånden, som bestemmer, hvad der skal ske.

 

”Når man ser web-tv, er man ikke tilbagelænet, som når man sidder i sofaen og ser tv-avis, men langt mere aktivt opsøgende. Det er altså en helt anden situation, og det skal man huske, hvis man overvejer at kaste sig ud i web-tv,” siger han og påpeger, at især nichemedier skal tænke på, at deres målgruppe typisk har en særlig interesse i et emne og kun kikker efter det, de lige nu har brug for.

 

Frem for studieværter og lange indslag á la TV-avisen er vejen til succes med tv på nettet belagt med korte indslag med indbyggede oplevelser. Og korte indslag er efter ifølge gængse erfaringer af højst tre minutters varighed. For med mindre seerne er særligt, super dedikerede til et eller andet, står de af efter tre minutter. ”Generelt vil jeg sige, jo kortere des bedre, da nettet jo er så stort og omfangsrigt. Fem-ti sekunder kan også være interessante på nettet. Det har jeg selv prøvet. For eksempel med en fodboldspiller, der laver et smart trick. Det får enormt mange hits,” fortæller han.

 

Til de, som stadig reagerer lidt forskrækket ved tanken om selv at producere web-tv, minder Jacob Draminsky om, at der dukker stadig flere små firmaer op, som tilbyder at hjælpe med det og som kan levere hele pakken – eller dele af den, afhængig af, hvor mange ressourcer man vil sætte af til det.

 

”Når mange stadig er skræmte, hænger det givetvis sammen med, at der jo også findes firmaer, der lever fedt af at hævde, at det her er raketvidenskab. Men det er det altså ikke. Selvfølgelig skal man vide en lille smule om computere. Men der var også en gang, hvor vi ikke kunne finde ud af at lægge billeder på nettet – og nu gør alle det. Sådan er der en begyndelse for alt. Og den er altså ikke svær, når det handler om web-tv,” understreger Jacob Draminsky. 

 

Han erkender, at frygten for de økonomiske omkostninger også kan afskrække nogen. Men igen er det, efter hans erfaring, uden grund. For de praktiske løsninger starter ved gratis. Det gælder, hvis man vælger at bruge You Tube som player og sin egen mobiltelefon som kamera. Her vil omkostningerne kun være den tid, der går til optagelserne.

 

I den mere kostbare ende er man ude i indkøb af store playere og dyrt optageudstyr. Her kan man snildt lande på investeringer i millionklassen. Men derimellem er der altså rigtig mange billige og fuldt ud farbare løsninger – afhængig af ambitionsniveauet, fortæller Jacob Draminsky.

 

Spørgsmålet er så, om web-tv kan hvile i sig selv økonomisk? For eksempel ved at trække flere annoncører til hjemmesiden. På dette felt har Net Clip folkene ikke så gode erfaringer endnu. ”Måske kan man godt trække specielle annoncører til. Men generelt tror jeg ikke, at man skal kaste sig over web-tv, fordi man tror, at det kan blive en god forretning. Man skal mere tænke på det som en ekstra service og en anden måde at servere nyheder på. Sådan ser markedet ud lige nu – men måske det vil ændre sig på sigt,” siger han.