For mange er det at bruge webanalyser nogenlunde lige så uoverskueligt at komme i gang med som var det K2, der skulle bestiges. For hvad er det for noget? Er det ikke bare ekstra arbejde? Og får vi smæk for skillingen?

Til det sidste er svaret et stort, rungende JA, hvis man spørger eksperterne.

”Der er masser af fordele ved det. Også for specialmedierne,” siger analytics manager i Pentia, Jacob Kildebogaard, der netop har skrevet en bog om emnet.

" class=

Bogen hedder Analyticsbogen og handler om et af de gratis værktøjer til webanalyser, Google Analytics. Det er den første bog om emnet herhjemme, og har Morten Vadskær som medforfatter.

At følge brugernes vej

”De fleste kan fx have glæde af at måle på, hvad deres nyhedsbreve giver. I dag kan de fleste se, hvor mange der klikker på dem, men de kan ikke se, hvad folk rent faktisk foretager sig inde på sitet. Det ville de kunne, hvis de brugte webstatistikken i Google Analytics, da man her i detaljer kan følge, hvor mange brugere, der klikker videre hvorhen, og hvad de ser på der,” siger Jacob Kildebogaard.

Derfor kan Google Analytics bruges til både at finde ud af, hvad ens brugere interesserer sig for, og til at se, om de udfører de handlinger, som man gerne vil have dem til. Og helt generelt giver det et overblik over, om ens site fungerer optimalt, og om man får det udbytte af det, som man gerne vil. Gør man ikke det, kan de faktuelle data bruges til at gå ind og ændre på sitet meget præcist, så det kommer til at opfylde det mål, man har med det.

Et dagligt redskab

Webanalyse er for mange en ret ny disciplin, og det er primært de store virksomheder og webshops, der har taget det til sig. De bruger det som et dagligt redskab til at optimere deres sites, mens de fleste andre kun er nået dertil, hvor de har lagt standardkoder på sitet og dermed sjældent sporer de vigtigste handlinger. Samtidig ved mange ikke, hvordan de skal bruge og få værdi af data’ene.

”De fleste måler og kigger kun på, hvor mange besøg og sidevisninger der har været, og i mindre grad på de mere specifikke handlinger brugerne har foretaget sig, såsom tilmeldinger, interne søgninger, og alle de andre handlinger, der giver værdi,” siger Jacob Kildebogaard.

Problemet lige nu er, at mange ikke ved, hvad de kan bruge Analytics til, og hvad de kan forlange af det. De gør sig heller ikke helt klart, hvad de vil med det, og dermed hvad de vil måle på. Ifølge eksperten handler det om at afsætte ressourcer til alle faserne. Først og fremmest skal værktøjet implementeres og opsættes korrekt, så de rigtige data kommer ind de rigtige steder – og er korrekte. Derefter bør der afsættes ressourcer til at analysere og tage handling på data, påpeger Kildebogaard.

Nødvendigt at lære det selv

”Udfordringen er, at det kniber med kompetencerne, da det er et nyt område. Ingen uddannelser belyser emnet. Derfor er det nødvendigt, at man selv lærer det eller sender medarbejderne på kurser. Desuden har mange virksomheder svært ved at afsætte ressourcer til det. Men her vil jeg godt pointere, at hvis man kender potentialet i det, så afsætter man også kræfterne til det. For der er stor værdi at hente i webanalyser.”

Kan resultaterne af arbejdet med Google Analytics måles i kroner og øre?

”Man får ikke noget udbytte af det, hvis man bruger en time på det. Kun hvis man bruger tid på at lave en ordentlig webanalyse og rent faktisk bruger resultaterne til at gøre sit site bedre. Først da kan man måle resultaterne – i brugertilfredshed og måske endda i kroner og øre, fx hvis der sælges noget på sitet. Derfor er en vigtig pointe, at det altså ikke er nok at kikke i webanalysen. Man skal handle på resultaterne af den, før man får værdi ud af det,” siger Jacob Kildebogaard.

Læs mere om Jacob Kildebogaard på www.webanalytiker.dk og om hans bog på www.analyticsbogen.dk